Tobisfiskeriet har været i gang siden 1. april, og det har været et godt fiskeri i år. Rationsfiskerne skulle kun bruge knap en måned på at fange de afsatte 15.000 tons tobis i område 2.
Marine Ingredients Denmark følger hver uge med i, hvordan det går med tobisfiskeriet, og hvor mange tons tobis der bliver landet til de danske fiskemels- og fiskeoliefabrikker.
I uge 23 blev der landet 33.589 tons tobis. Sammenlagt for de 10 ugers fiskeri fra uge 14 til uge 23 er der blevet landet 199.442 tons tobis.
Den samlede danske fiskekvote på tobis i 2020, i EU-farvande i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, er på 247.928 tons, inklusiv tillæg af 10 procent ekstra kvote.