Fiskere delte hummer-erfaringer – og du kan stadig bidrage

DTU Aqua takker fiskerne for deres deltagelse på mødet om hummerfiskeri i Limfjorden

Både erhvervsfiskere og fritidsfiskere var på pletten, da DTU Aqua inviterede til møde om bæredygtigt hummerfiskeri i Limfjorden. 

DTU Aqua er i færd med at samle viden ind om hummerfiskeri i Limfjorden. De seneste år er hummerne blevet mere almindelige, men vi ved ikke ret meget om bestanden og fiskeriet heraf – og det er der brug for til at sikre et velforvaltet fiskeri. 

Derfor havde de inviteret fiskerne til at dele deres viden. Og fiskerne har nu allerede afleveret 25 spørgeskemaer og 26 kort over fiskeområder i Limfjorden. 

Var du ikke med på mødet, så kan du stadig nå at udfylde et spørgeskemaet på Dansk Skaldyrscenters hjemmeside  under ”Aktuelt på DSC”. Udfyld skemaet og send det til skaldyr-center@aqua.dtu.dk. 

På mødet blev det klart, at der generelt er efterspørgsel på mere tydelige og ensrettede regler i Danmark, samt mere information på tværs af fisketyper. Læs hele referatet af mødet her

Alt dette bringer DTU Aqua videre i arbejde med deres 2-årige hummerprojekt, som har deadline oktober 2021.