Skyd flere sæler og drop overvågning med kamera

Folketingsmedlem Erling Bonnesen opfordrer regeringen til, at man regulerer bestanden af sæler og dropper planerne om kamera

Efter at have deltaget i et møde omkring den alvorlige situation for Østersøfiskerne, opfordrer politiker og folketingsmedlem Erling Bonnesen fra venstre nu til, at man i højere grad tager de problemer der skabes af sælerne alvorligt og skrider til handling.

Han udtaler i den forbindelse, at man i Østersølandende bør give dispensation til at intensivere reguleringen af sæler. Han mener bestanden bør halveres.Folketingspolitikeren mener ikke at det gør nogen reel forskel at der skydes 20 sæler. Han opfordrer derfor til, at der sættes yderligere tiltag igang, og han udtaler til Fyen Amts Avis, at han vil tage kontakt til fiskeriminister Mogens Jensen og opfordre ham til i samarbejde med de øvrige østersølande at styrke indsatsen på sæler.

Der er generelt stor opbakning til fiskeriet fra politiker Erling Bonnesen:

– Det er helt groteskt, at fiskerne skal ligge til kaj i øjeblikket, samtidigt med at de kan se, at denne del af Østersøen bugner af fisk. Jeg er helt med på at den østlige del af Østersøen har en truet torskebestand, men ikke den vestlige. Her er der nærmest torsk i spandevis, udtaler politikeren.

Og mens ordføreren er igang med at kritisere regeringens arbejde, giver han også sin mening til kende omkring kameramonitorering.

– Få stoppet den planlagte kameraovervågning af kutterne. Det hører ingen steder hjemme, lyder det fra Erling Bonnesen. Han mener at den kontrol der naturligt nok skal være af fiskeriet, bør kunne gennemføres uden kamera.

Sune Scheller der er er kampagneansvarlig for Greenpeace udtaler til Fyens Amts Avis, at han mener, at Erling Bonnesens udtalelser er grænsende til det uansvarlige, og at politikeren mister blikket for, at mange forskellige faktorer påvirker Østersøen. 

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...