Udviklingen i muslingefiskeriet er bekymrende, mener Mogens Schou og Johan Wedel, som er henholdsvis partner og biolog i konsulentfirmaet Aquamind.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten fremhæver de, at hvervet i 2022 havde en omsætning på 85 mio. kroner, mens den i 2025 var faldet til 23 mio. kroner, uden at man har kunnet påvise nogen miljøeffekt af den omfattende regulering.
Debattørerne peger på, at Danmark har opbygget et erhverv på baggrund af gode naturgivne produktionsmuligheder. Det gælder blandt andet skrabefiskeri, omplantning, kulturbanker, lineopdræt og østersproduktion.
De understreger samtidig, at ikke alle produktionsformer nødvendigvis skal anvendes alle steder. I stedet bør regeringen ifølge indlægget fastlægge, hvor og hvordan erhvervet kan udvikles inden for klare miljøgrænser.
Kritik bør føre til nytænkning
Rigsrevisionen kritiserede sidste år tilsynet med muslingefiskeriet i Limfjorden, men kritikken bør ifølge debattørerne ikke bruges som argument for at lukke ned for erhvervet.
I stedet bør den få regeringen til at se på, om selve forvaltningen er indrettet rigtigt, mener Mogens Schou og Johan Wedel.
Ifølge indlægget har Danmark en tendens til at reagere på vanskelige problemer ved at nedsætte udvalg. Det skete også på muslingeområdet, hvor regeringens muslingeudvalg i 2004 fremlagde anbefalinger, der skulle skabe bedre sammenhæng mellem erhverv, miljø, forskning og forvaltning.
Men siden er der ifølge debattørerne sket meget lidt.
Derfor efterlyser de ikke endnu et udvalg, men en konkret og operationel handlingsplan fra regeringen og forvaltningen.
Vil have færre regler
Første skridt bør være et serviceeftersyn af regler og kontrol, lyder det.
Debattørerne mener samtidig, at hele styringstænkningen bør revurderes. Tidligere var det nødvendigt i højere grad at regulere, hvordan produktionen foregik, fordi myndighederne havde begrænsede muligheder for at observere og dokumentere de faktiske effekter.
Det er ifølge indlægget ved at ændre sig.
Elektronisk positionsovervågning, kameraer, REM og digitale data gør det muligt at følge erhvervsaktiviteten langt mere detaljeret. Derfor bør reguleringen i højere grad tage udgangspunkt i den faktiske miljøpåvirkning frem for detaljerede krav til produktionsmetoder.
Grundideen er, at staten skal fastsætte miljømålene, mens erhvervet selv får større frihed til at beslutte, hvordan målene nås.
Potentiale i kystsamfundene
En udvikling af muslinge- og østerssektoren kan ifølge debattørerne skabe mere aktivitet i kystområderne, styrke grundlaget for forarbejdning og fødevareproduktion og skabe nye eksportmuligheder.
Samtidig peger de på muligheden for at bevæge erhvervet fra traditionel volumenproduktion mod produkter med højere værdi pr. kilo og pr. arealenhed.
Det handler derfor ikke om at vælge én produktionsform, men om at skabe en forvaltning, hvor forskellige produktionsformer vurderes efter deres faktiske miljøpåvirkning.
Rigsrevisionens kritik bør på den baggrund ikke føre til endnu flere regler og kontrollag, mener debattørerne.
I stedet bør regeringen stille det grundlæggende spørgsmål: Hvordan kan man indrette en forvaltning, der både beskytter havmiljøet og giver plads til et levende erhverv?
Læs også:
