Rasmus Gosvig Christensen hører til blandt den yngre generation af garnfiskere. Han fisker lige nu fra Bagenkop med garnbåden KR 19 Zita på knap 12 meter. Og hans hjerte banker for garnfiskeriet. Derfor er det også en oplagt mulighed for ham at sælge fangsten under den nye mærkningsordning NaturSkånsom.
– Jeg fisker med garn, fordi garnfiskeriet altid har fanget mig. Det er den fiskerimetode, jeg synes, er mest spændende at praktisere, lyder det fra Rasmus Gosvig Christensen.
Han ser den nye mærkningsordning som en bonus for sit fiskeri, fordi mærkningsordningen skaber en mulighed for, at han kan sælge sin fisk til en anden målgruppe, og derved kan han forhåbentlig opnå en bedre pris for sine fisk. Det er oplagt at gribe muligheden, når den er der, og særligt fordi den nye mærkningsordning ikke kræver, at han gør noget anderledes, eller ændrer noget i forhold til sin måde at håndtere fisken på.
– Som jeg ser det, er der mange gode muligheder for mit fiskeri i denne ordning, lyder det optimistisk fra Rasmus Gosvig Christensen.
Der skal være plads til alle
Men trods de mange gode muligheder i mærkningsordningen, så ligger Rasmus Gosvig Christensen ikke skjul på, at han har svært ved at se, hvorfor den nye mærkningsordning er udarbejdet så snævert. Hvorfor er der ikke plads til det kystnære trawlfiskeri, og hvorfor fremhæves hans fiskeri som et mere bæredygtigt fiskeri? For i Rasmus Gosvig Christensens optik er den ene fisker ikke mere værd end den anden, og han mener ikke, at det vil skabe et mere bæredygtigt fiskeri i de danske farvande, at alle fiskede med garn eller snurrevod. Han oplever derimod, at det faktisk er en fordel for hans garnfiskeri, når de kystnære trawlere kommer forbi, og roder lidt op i havbunden.
– Jeg tror ikke på, at det vil føre til sundere fiskebestande, at vi omlægger alt fiskeri og udskammer trawlfiskeriet. Tværtimod oplever jeg, at fiskeriet bliver bedre, når havbunden bliver kørt op, så fiskene kan få glæde af den føde, der bliver frigjort, fortæller han.
Vi mangler nuancer
Rasmus Gosvig Christensen fisker lige nu fra Bagenkop, selvom han egentlig bor i Hundested. Men fiskeriet i Storebælt er blevet ekstremt dårligt de seneste år. Og forurening er et stigende problem i Storebælt og Agersø.
– Forureningen ligger sig i et lag oven på bunden, så fiskene ikke kan finde føde. Og det hjælper ikke, at man indstiller fiskeri med trawl. Tværtimod. Vi kan jo se eksemplet ved Smålandsfarvandet, hvor der ikke er blevet fisket med trawl i 15 år. Det burde jo blomstre, hvis det var trawlfiskeriet, der var skyld i manglende fisk, men det er dødt som en kirkegård, konstaterer Rasmus Gosvig Christensen. Han håber derfor, at dialogen om det kystnære og bæredygtige fiskeri bliver mere nuanceret.
– Debatten om trawl og garn skaber splid i fiskeriet, og det er på ingen måde hensigtsmæssigt, at vi begynder at pege fingre ad hinanden, fastslår Rasmus Gosvig Christensen og uddyber:
– At jeg ser muligheder i den nye mærkningsordning, betyder ikke, at jeg ser trawlfiskeriet som et mindre bæredygtigt fiskeri. I min bog er den ene fisker ikke bedre end den anden. Vi er alle afhængige af hinanden, og garnfiskeri kan ikke stå alene, hvis vi ønsker at holde hjulene i gang i de lokale havne.
