Ny skibsmæglervirksomhed vil understøtte vækst på vestkysten

Den nyetablerede skibsmæglervirksomhed, NORTH SEA agency a/s, vil tilbyde sine services i Hanstholm, Thyborøn og Hvide Sande.

Der er heftig aktivitet på kajarealerne i flere af de vestjyske havne. Store investeringer i havneudvidelser og nye faciliteter har for alvor sat skub i væksten, der skaber travlhed blandt lokale virksomheder. Denne vækst vil den nyetablerede skibsmæglervirksomhed, NORTH SEA agency a/s, understøtte med løsning af maritime serviceopgaver langs vestkysten.

Bag NORTH SEA agency a/s står Rasmus Buchardt Sørensen, der har stor erfaring fra den maritime sektor, hvor han senest har bestredet en stilling som forretningsudvikler hos Hanstholm Havn. Fra første parket har han derfor fulgt med i, hvordan den positive vækst har skabt travlhed hos havnene på vestkysten:

– Gennem mit arbejde har jeg set betydningen af de massive investeringer, der er foretaget langs vestkysten. Senest er der investeret næsten 100 millioner kroner i kajanlægget på Thyborøn Havn, ligesom Hanstholm Havn netop har afsluttet sin havneudvidelse til 600 millioner kroner. Nu skal investeringerne forrentes, og det betyder, at vækstpotentialet skal indfries. Her ser vi en stigende efterspørgsel efter maritime serviceopgaver, som er vores kerneforrentning, fortæller Rasmus Buchardt Sørensen fra det nyetablerede NORTH SEA agency a/s.

NORTH SEA agency a/s har base på havnen i Thyborøn, men tilbyder også service, og har megen fokus på Hanstholm og Hvide Sande. Herfra skal virksomheden hjælpe shipping- og fiskeindustrien med alt fra klarering og befragtning til koordinerings arbejde i forbindelse med anløb. For Rasmus Buchardt Sørensen har det været vigtigt, at NORTH SEA agency a/s ikke begrænser sine serviceaktiviteter til én havn:

– Mange af vores potentielle kunder arbejder på tværs af havnene, og derfor har vi en ambition om at kunne tilbyde den samme service, uanset om et skib anløber havnen i Hvide Sande, Thyborøn eller Hanstholm. Den stigende efterspørgsel på skibsmæglerservice relaterer sig ikke kun til én havn, og derfor er der gode synergier i at brede vores forretning ud over en større del af vestkysten, så vi kan imødekomme efterspørgslen, hvor den opstår og følge kunderne fra havn til havn, forklarer han.

Ny virksomhed med mange års erfaring
Selvom NORTH SEA agency a/s først lige har set dagens lys, så er det et rutineret team, der står bag virksomheden. Foruden Rasmus Buchardt Sørensen, er Michael Lodahl også en del af ejergruppen. Han ejer og driver en lang række virksomheder i den maritime sektor, herunder blandt andet Danske Fiskeauktioner, Nørresundby Rederi & Shipping samt Thyborøn Stevedore.

Hos NORTH SEA agency a/s glæder man sig til at bruge sin erfaring og indgående branchekendskab til at tage del i væksten blandt vestkystens havne:

– Efter at have befundet mig i helikopteren og beskæftiget mig med den kommercielle udvikling af sektoren, glæder jeg mig nu til at komme helt ned i materien og arbejde tæt på kunden igen. Der gemmer sig mange synergier og muligheder på tværs af branchen, og det ser vi frem til at forsøge at indfri, lyder det fra Rasmus Buchardt Sørensen, som slutteligt bemærker:

– Havnene på vestkysten er den lokale vækstdriver, og derfor er det godt at mærke den spirende optimisme og vilje til at investere. Det giver en positiv vækstspiral, som vi kun forventer vil forsætte i fremtiden, og det glæder vi os til at være en del af med NORTH SEA agency.

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet...