Kommuner får lov at dumpe millioner tons forurenet havneslam i havet, også kaldet klapning – til bl.a. fiskernes store frustrationer.
Det skriver Politiken.
I øjeblikket har Kolding Kommune søgt om tilladelse hos Miljøstyrelsen til at dumpe 360.000 kubikmeter havneslam i Lillebælt. Samtidig er lignende tilladelser givet i forbindelse med anlægget af gasledningen Baltic Pipe og en uddybning af Vejle Havn. Det samme er tilfældet ved tidligere tilladelser til Bogense Havn og Middelfart Marina.
Ifølge Politiken skal det førnævnte forurenede materiale dumpes lige ved Naturpark Lillebælt. Her er farvandet plaget af dårligt havmiljø i forvejen.
Fulstændig tomt for fisk
– Netop fordi Lillebælt har det så dårligt, giver det ikke mening, at man gang på gang giver tilladelse til klapninger, der påfører området yderligere stress, siger Henrik S. Lund, biolog i Danmarks Fiskeriforening, og formand for Bælternes Fiskeriforening, Allan Buch, supplerer:
– Gennem de senere år har vi oplevet, at det fine havnesedimentet fra klapningen spreder sig og kommer op i vandsøjlen, når det blæser. Det påvirker for eksempel fiskeri. Vi kan se, at der kan blive fuldstændig tomt for fisk, når vandet er fyldt med havnesedimentet.
– Man kan ikke det ene øjeblik sige, at fiskerne fanger for mange fisk og ødelægger havet, når man det næste øjeblik tillader, at der må smides havneaffald ud – det er så dobbeltmoralsk, at det gør ondt.
Siden 2013 er omkring 21 millioner tons havbund blevet dumpet i danske farvande ifølge Politiken.
Mangler viden
Mogens Flindt, der er havbiolog, lektor og forskningsleder på Biologisk Institut ved Syddansk Universitet, savner mere viden om de miljømæssige eftervirkninger af klapning.
Havnematerialet indeholder tonsvis af tungmetaller og andre giftige kemiske stoffer. Det har ophobet sig fra blandt andet bundmaling og diesel.
Miljøminister Lea Wermelin (S) har taget initiativ til at begrænse miljøfarlige stoffer i havet. Og der vil også blive set på betydningen for klapningstilladelser, siger hun til Politiken.