Søren Gade vil kæmpe for tunkvote til Danmark

Tun er sundt og tun er godt - og der skal kæmpes for at danske fiskere får lov at fange dem

Selvom kvoterne ikke afspejler det, så er der masser af fisk i de danske farvande. Og gennem de seneste år, har den blåfinnede tun også fundet vej til de danske farvande igen.

Tun er ikke alene både sundt og godt – det er også en yderst eftertragtet spise hos de danske forbrugere. Så hvorfor er det lige at vi ikke har vores egen kvote på tunfisk i Danmark, når nu den eftertragtede fisk svømmer rundt i danske farvande?

Det italesatte Radio4 i programmet Lobbyland onsdag den 10. september. I programmet medvirker bl.a. biolog Henrik Lund fra Danmarks Fiskeriforening sammen med EU-parlamentariker Søren Gade og professor hos DTU Aqua Kim Aarestrup.

Søren Gade fortæller i programmet bl.a. at Danmark tidligere har haft et tunfiskeri, og netop derfor bør man også kæmpe for, at Danmark igen får en andel af den samlede EU-kvote på tun. Han påpeger at kiloprisen på tun er helt op til 200 kroner. Det er rigtigt mange penge, og det kunne være en kærkommen håndsrækning til de danske fiskere der kæmper med massive udfordringer, lyder det fra Søren Gade, der mener, at blot en andel på 100-200 tons tun ville gøre en forskel.

– Der er meget at slås for i dansk fiskeri, hvor Brexit lurer i horisonten, og tun er blot en af de muligheder, vi ville kunne drage fordel af, siger Søren Gade, der også mener, at vi som “klubmedlemmer” af EU bør kæmpe for at få en andel af tunkvoten.

Og særligt set i lyset af at både Norge og Island, der ikke er medlem af EU, har fået kvoter så de kan fange tun.

Du kan høre hele programmet, der varer en time her 

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet...