Danske fiskere: Kameraovervågning er ude af proportioner

Ministeren bruger misvisende og manipulerende tal i diskussion om kameraovervågning i Kattegat

Udsmiddet af torsk i Kattegat er markant lavere i 2020 end i 2018, og erfaringerne fra kameraprojektet viser, at fangsten af torsk i Kattegat er minimal, hvis man ser på fartøjsniveau, hvor udsmidet begrænser sig til nogle få torsk per træk eller 500 gram. Derfor er det at skyde gråspurve med kanoner, når fiskeriminister Rasmus Prehn hæfter sig ved stigningen på 65% fra 2019 til 2020, og lufter tanker om obligatorisk kameraovervågning i dansk fiskeri i dagens udgave af Politiken.

– I Dansk fiskeri arbejder vi benhårdt på at reducere vores udsmid, og det er reduceret markant siden 2018 i Kattegat. Selvom procenterne er høje, er mængderne altså små. Vi snakker få torsk per træk med en vægt på 500 gram per træk. Det er grotesk manipulerende at hæfte sig ved den høje procentvise stigning fra 2019 til 2020, når de faktiske fangster ikke er større, end tilfældet er. Så ser det meget voldsommere ud end tilfældet er, og selvom der er sket en stigning fra 2019 til 2020 er kvoten ikke i nærheden af at være opfisket, og vi forventer at udsmidet falder i 2021, da vi kun har fisket en fjerdedel af kvoten siger Svend-Erik Andersen.

Baggrunden for kameraforsøget i Kattegat er, at torskebestanden i Kattegat er i dårlig forfatning. Derfor igangsatte fiskeriministeren i udgangen af 2020 overvågning af i første omgang 12 hummerfiskerfartøjer for at dokumentere eventuelt udsmid af torsk, som hummerfiskerne får med som bifangst.

En ny evaluering af projektet, som Fiskeristyrelsen har lavet, og som omtale i dagens Politiken viser, at der i 275 træk er blevet genudsat 44 kilo torsk. Det svarer til 160 gram torsk i gennemsnit per træk. Det hører med i kalkulen, at fiskerne ikke kan registrere mindre mængder end ét kilo.

– Kameraovervågning er en mistænkeliggørelse af erhvervet – fuldstændigt ude af proportioner. Både retssikkerhedsmæssigt, fagligt og økonomisk. Vi ser ingen som helst behov for at gøre denne ordning permanent, men vi vil rigtig gerne snakke om, hvad vi ellers kan gøre for at mindske udsmidet.

Svend-Erik Andersen understreger, at regler er til for at holdes, men at forsøget om noget viser, at Kattegat-fiskerne stort set ikke fanger torsk.

Det fremgår desuden af Fiskeristyrelsen evaluering af kameraprojektet, at det slet ikke kan dokumenteres, at kameraerne medfører ændret fiskerimønster. Derimod har man kunnet se, at rådgivning og vejledning har hjulpet. Derfor appellerer Svend-Erik Andersen til, at projektet fortsætter som en frivillig ordning, som fiskerformanden gerne samarbejder om:

– Vi vil bruge rapporten til at understrege nødvendigheden af frivillighed. For rapporten dokumenterer et psykisk belastende arbejdsmiljø på kameraovervågede både, hvor stress og frygt for at begå fejl hersker. Ønsker regeringen virkelig at kræve så drastiske metoder på det danske arbejdsmarked? Jeg vil stærkt opfordre til, at vi stedet finder en løsning, hvor projektet kan fortsætte under frivillighed og derudover fokusere på vejledning og rådgivning, som rapporten konstaterer virker. Det vil vi gerne tale videre med ministeren om.”

Danske fiskere tilfredse med kommende tobis-opgør mellem EU og Storbritannien

EU-Kommissionen indleder nu en sag imod Storbritannien efter Storbritanniens beslutning om at lukke for tobisfiskeri i britisk farvand. Den udvikling hilser Danmarks Fiskeriforening velkommen

Danske fiskere tilfredse med kommende tobis-opgør mellem EU og Storbritannien

EU-Kommissionen indleder nu en sag imod Storbritannien efter Storbritanniens beslutning om at lukke for tobisfiskeri...