Fisker dømt for åger og får nu stor bøde

En erhvervsfisker blev mandag idømt betinget fængsel og en bøde på tre mio. kr. for at have udnyttet to ghanesiske mænd

Retten i Holstebro afsagde mandag dom i en sag mod en erhvervsfisker.

Han blev dømt for at have haft to afrikanske mænd ansat under urimelige arbejdsvilkår. Han er dømt for åger – at man har udnyttet en anden persons manglende indsigt til egen vinding.

Straffen blev 1,5 års betinget fængsel. Manden selskab, som også er kendt skyldig, skal betale en bøde på tre millioner kroner. 

Ifølge dommen har erhvervsfiskeren udnyttet, at de ghanesiske fiskere ikke kendte de danske arbejdsmarkedsvilkår som løn og arbejdstider.  Deres løn har derfor været på maksimalt en tredjedel af det lønniveau, den burde have været i Danmark.

– Retten kunne ikke på det foreliggende grundlag afgøre præcist, hvordan A og B (de to ghanesiske fiskere, red.) burde være aflønnet, men vurderede, at de minimum burde have haft løn som ufaglærte i industrien, og at den aftalte løn dermed højst har været en tredjedel af det i Danmark sædvanlige lønniveau for det udførte arbejde, står der i dommen.

Fiskeren var oprindeligt tiltalt for menneskehandel. Det mente retten ikke, at der var bevis for.

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at mindske CO2-udledningen

Skagen Havn nærmer sig markant CO2-reduktion

I 2023 satte Skagen Havn gang i tre centrale initiativer, som alle bidrog til at...