Fiskerierhvervet samlet til DFPOs generalforsamling

Årets generalforsamling er nu i gang og samler folk fra fiskeriet landet over. Se billeder
21 maj 2021

Så er årets generalforsamling i Danmarks Fiskeriforening skudt i gang.

Fra morgenstunden er folk fra fiskeriet strømmet ind på Hindsgavl Slot til en dag i fiskens tegn – en dag, hvor der bliver gjort status på det forgangne år, og hvor der bliver set fremad. For det seneste år har været turbulent med nedagående fiskerimuligheder i bl.a. Nordsøen på grund af Brexit, og Østersøen på grund af torskens dårlige forfatning.

Tiden er inde til at vende skuden, og det er netop fokus til årets generalforsamling, hvor også udspillet ”Danskernes Fiskere – kursen mod en fælles fremtid” præsenteres.

Derudover er det første gang i lang tid, at fiskeriet er samlet. Det skyldes selvfølgelig corona, men heldigvis er vi på vej ud af pandemien, restriktionerne er lettet, og det er derfor muligt at mødes fysisk. Selvfølgelig med en række coronahensyn og coronapas.

Til generalforsamlingen er der også gæster fra det vestjyske
Generalforsamlingen går snart i gang
Masser af snak inden generalforsamling
Formand Svend-Erik Andersen blev interviewet fra morgenstunden
Formanden er klar til at indtage talerstolen
Generalforsmalingen foregår på Hindgavl Slot, hvor der selvfølgelig tages corona-hensyn
Klar på pladserne

Læs mere om:

Flere Nyheder