Skal undersøge, hvad gråsæler æder omkring Bornholm

DTU Aqua skal nu undersøge, hvad gråsælerne æder, og om der er grundlag for at regulere på dem igen

Forskere fra DTU Aqua tager i februar til Bornholm for at undersøge, om omfanget af sælskader på erhvervsfiskernes fangster af fladfisk er så stort, at der er grundlag for at genoptage den regulering af sælbestanden, som ellers udløb ved årsskiftet. Det skriver DTU Aqua på sin hjemmeside.

De bornholmske fiskere oplever på første hånd gråsælernes indhug i fiskebestanden i Østersøen. Først var det torsk, men nu gælder det fladfisk som skrubber, rødspætter og pighvar. Fiskerne oplever, at sælerne enten helt hapser fladfisk fra nettet eller bider af dem i flæng, når fiskene sidder fanget i nettet.

– Undersøgelsen vil give os nogle bedre tal på de direkte effekter af gråsælerne på fiskeriet omkring Bornholm, siger seniorforsker Finn Larsen, der leder DTU Aquas undersøgelse for Miljøstyrelsen.

Ifølge Finn Larsen æder en gråsæl dagligt ca. 4-5% af sin kropsvægt, så en gennemsnitlig gråsæl æder 4-5 kg fisk om dagen.

 

Opdatere viden

Tidligere undersøgelser fra 2015 peger på, at omfanget af sælskader i visse områder er så stort, at det er vanskeligt at drive et rentabelt fiskeri. Og det er specielt fiskeri med passive redskaber, som f.eks. garn og kroge, der er udsat for sælskader.

-Men der er behov for at opdatere vores viden om sælskader i det bornholmske fiskeri med passive redskaber i lyset af de ændringer, der er sket både i fiskeriet og i forekomsten af sæler omkring Bornholm, siger Finn Larsen.

– En stor udfordring er at få dækket nok områder og sæsoner, så undersøgelsen bliver retvisende for hele garnfiskeriet omkring Bornholm, siger forsker Lotte Kindt-Larsen, der også er med på opgaven.

 

Logbøger og togter

På Bornholm vil Finn Larsen og Lotte Kindt-Larsen interviewe minimum 10 fiskere og indhente oplysninger om redskaber, målart, periode, lokalområde, skadernes art og omfang samt eventuelle afhjælpende foranstaltninger, som fiskerne måtte bruge.

Forskerne vil også indsamle oplysninger fra fiskernes logbøger om sælskader registreret i de seneste to år. Resultaterne af interviews og analyse af logbøgerne vil blive sammenholdt med resultaterne fra undersøgelserne i 2015 for at identificere eventuelle ændringer i skaderne.

Og så skal havforskerne selvfølgelig også på havet. Seks togter på hver fem dages fiskeri er planlagt i løbet af undersøgelsen, der løber fra februar til og med juli.

 

Bør fortsat reguleres

Det er ikke første gang i det seneste år, at forskerne undersøger sælernes appetit omkring Bornholm. I anden halvdel af 2021 undersøgte de som en del af et EHFF-projekt, hvor mange torsk der gik til sælerne.

Men 2021 var også året, hvor biologerne i det internationale havforskningsråd ICES slog alarm over den skrantende torskebestand i Østersøen og nedskrev torskekvoterne med 88 procent.

Idet torskefiskeriet så ikke længere er en aktuel kamplads mellem sæler og fiskere, stoppede tilladelsen til at regulere bestanden af gråsæler med udgangen af 2021.

De bornholmske fiskere mener, at der fortsat er grund til at regulere den sælbestand, der har har været støt stigende de seneste 50 år.

Husk at tilmelde dig generalforsamlingen!

Generalforsamlingen i Danmarks Fiskeriforening nærmer sig, og den afholdes i år i Hirtshals. Deadline for tilmelding er 20. maj.

Husk at tilmelde dig generalforsamlingen!

Generalforsamlingen i Danmarks Fiskeriforening nærmer sig, og den afholdes i år i Hirtshals. Deadline for...