De fleste, der følger med i fiskeridebatten, her i Danmark, har formodentligt opdaget, at de danske fiskere ofte er uenige i den videnskabelige rådgivning. I hvert fald er der ofte forskel på, hvordan fiskerne ser på fiskebestandenes tilstand, og hvordan DTU Aqua ser på det samme.
I tidens løb har mange gættet på, hvorfor forskellen er så stor. En af påstandene, man møder, er, at DTU Aqua ikke kan finde ud af at fiske, når de er på deres egne togter. Den forklaring fremkalder i hvert fald smil på kajen, men det er næppe her, hunden ligger begravet. En anden – og formodentlig bedre forklaring – er, at de data, DTU Aqua indsamler, simpelthen ikke er gode nok og ikke indfanger den kompleksitet, der kendetegner dansk fiskeri. Det skyldes blandt andet, at DTU Aqua anvender data fra logbøger og afregninger. Og hvis de oplysninger, der indtastes her, ikke er korrekte, er det en klar fejlkilde. Dernæst skyl- des det, at det kræver rigtig mange observationer at tegne et retvisende billede af fiskeriet. Og det er også et stort problem. Heldigvis kan der være en forholdsvis let løsning på det sidstnævnte.
Observatører ombord
Spørger man chefbiolog i Danmarks Fiskeriforening Michael Andersen, hvad man kan gøre ved problemet, og hvad man kan gøre for at forbedre datagrundlaget for bestandsvurderingerne, har Michael Andersen et godt og enkelt bud på, hvad man kan gøre.
– I fiskerierhvervet kan vi hjælpe til med at sikre et bedre datagrund- lag og en bedre bestandsvurdering ved at blive bedre til at tage DTU Aquas observatører ombord. Jo flere observationer, vi kan sikre, des bedre bliver det datagrundlag, som eksperterne udarbejder den videnskabelige rådgivning på baggrund af. Længere er den ikke, lyder det fra Michael Andersen.
En af de faktorer, Michael Andersen hæfter sig ved, er, at dansk fiskeri er forskelligartet, og der er mange faktorer, der varierer fra fartøj til fartøj og fra farvand til farvand. Derfor er det vigtigt med så meget data som muligt fra så mange fartøjer som muligt.
– Der er nogle helt enorme forskel- le på, hvordan fiskeriet foregår. Nogle gør tingene på en måde. Andre på en anden måde. For at indfange den variation er det helt afgørende, at vi får så mange observationer som muligt fra alle grene af fiskeriet. Derved kan vi give biologerne det bedst mulige indblik i, hvad der foregår til havs og bringe dem meget tættere på den virkelighed, som fiskerne oplever. Det er helt entydigt til fiskeriets fordel, siger Michael Andersen.
Det kan være svært
Hos DTU Aqua ligger man ikke skjul på, at det til tider kan være udfordrende at få fiskerne til at tage observatører med ombord. Særligt i perioder, hvor fiskeriet er udfordret.
– Vi har af og til problemer med at få fiskerne til at tage vores observatører med ombord. Det er især noget, vi oplever, når der er utilfredshed i fiskeriet. Frustrationerne smitter simpelthen af på lysten til at tage observatører ombord, og det er rigtig ærgerligt. For det er vigtigt, at vi kan bibeholde det gode samarbejde, og gøre de her ting ad frivillighedens vej, siger Marie Storr-Paulsen, som er sektionsleder på DTU Aqua.
Marie Storr-Paulsen gør det også klart, at det i sidste ende kommer til at gå ud over bestandsvurderingen og fiskerne selv, hvis ikke der kommer observatører med ombord.
– Hvis ikke vi har adgang til korrekt og retvisende data, er det umuligt for os at forbedre bestandsvurderingen. Og det er rigtig uheldigt både for os og for fiskeriet, siger hun.
Marie Storr-Paulsen håber, at fiskerne
i højere grad vil være villige til at tage observatører ombord sådan, at fiskerierhvervet og DTU Aqua i fællesskab kan styrke datagrundlaget og forbedre den videnskabelige rådgivning.
