Denne fisk har fyldt mest på auktionerne siden nytår

Det er hverken rødspætter eller torsk, der har fyldt mest på de danske fiskeauktioner i årets fire første måneder

Målt på både mængde og landingsværdi er mørksej den fisk, der har fyldt mest på de danske fiskeauktioner i årets fire første måneder.

Det viser en gennemgang af auktionstallene, som Fiskeri Tidende har foretaget.

Fra nytår og frem til udgangen af april blev der landet 3.696 ton mørksej til de danske auktioner, og de blev solgt for 67,5 millioner kroner.

I samme periode sidste år blev der omsat mørksej på de danske auktioner for 47,7 millioner kroner, og den markante stigning i omsætningen skyldes for langt størstedelen højere priser på mørksej.

Gennemsnitsprisen for et kilo mørksej er steget fra 13,76 kroner til 18,27 kroner, hvilket er en stigning på 33 procent.

Samtidig har mængden af landede mørksej været 7 procent højere end sidste år.

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, og tallene taler deres tydelige...

TripleNine sætter rekord med historisk høj indtjening

Den internationale producent af fiskemel og fiskeolie, TripleNine, med hovedsæde i Esbjerg, har netop offentliggjort...