Formand og bestyrelse på plads i DFPO

På dagens generalforsamling i Danmarks Fiskeriforening blev der uden hverken drama eller overraskelser valgt bestyrelse og formand

Der er ikke meget nyt at berette om den 13 mand store bestyrelse i Danmarks Fiskeriforening, som i dag er blevet valgt på Danmarks Fiskeriforenings generalforsamling. Det gælder også på formandsposten, hvor Svend-Erik Andersen har modtaget genvalg som formand for Danmarks Fiskeriforening PO. Han blev indstillet af Kreds Nord, og der var ingen modkandidater.

Der er dog sket en enkelt justering i bestyrelsen. Jesper Juul Larsen har efter mange års tro tjenestes givet stafetten videre til Thomas Rahbek Sloth, som tidligere var konsulent i Thyborøn Havns Fiskeriforening.

– Jeg er glad for genvalget, og jeg er glad for, at vi kan fortsætte den kurs, vi har sat i vores bestyrelse. Der venter nogle store og svære opgaver forude, og jeg ved, vi alle sammen er klar til at kæmpe til sidste blodsdråbe for, at fiskeriet kommer stærkere ud på den anden side. Jeg vil også gerne sige en særlig tak til Jesper Juul Larsen, som har ydet en stor indsats for dansk fiskeri, siger formand for Svend-Erik Andersen.

Nedenstående er valgt til bestyrelsen i Danmarks Fiskeriforening for en 1-årig periode.

John Jakobsen, formand for Skagen Fiskeriforening, Kreds Nord

Claus Hjørne Pedersen, formand for Strandby Fiskeriforening, Kreds Nord

Thomas Rahbek Sloth, formand for Sydvestjysk Fiskeriforening, Kreds Vest

Kim Kær Hansen, formands for Klintholm Havns Fiskeriforening, Kreds Øst

Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening, Kreds Øst

 

Nedenstående er valgt for en 2-årig periode

Jan N. Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening, Kreds Nord

Niels Kr. Nielsen, formand for Hirtshals Fiskeriforening, Kreds Nord

Jens Frich, Kreds Vest

Jens Peter Langer, Kreds Vest

Thomas Thomsen, formand for Bornholms- og Christiansøs Fiskeriforening, Kreds Øst

Per Skødt Hansen, formand for Bønnerup Fiskeriforening, Kreds Øst