Debatten om kameraovervågning i dansk fiskeri raser, og ministeren og de danske fiskere ser helt forskelligt på den her sag. En af de store stridspunkter går på, hvorvidt erfaringerne fra kameraprojektet i Kattegat viser, at fiskerne ændrer deres fiskerimønster.
Ministeren påstår flere steder, at de fartøjer, der fisker med kamera, har mindre bifangst af torsk. Eksempelvis sagde fiskeriminister Rasmus Prehn sådan til Politiken den 16. marts:
“De fiskere, som har kamera, er mere omhyggelige med at fiske, hvor bifangsten (af torsk red.) er mindre”.
Det er en påstand, der vækker undren i dansk fiskeri. Eksempelvis gik formand Svend-Erik Andersen i rette med påstanden i debatprogrammet News og Co., hvor ministeren og Svend-Erik Andersen krydsede klinger. Her holdt formanden et notat fra DTU Aqua op og henviste til, at det fremgår af det notat, at fiskerimønstret ikke ændrer sig, når man får kamera på.
Fiskeri Tidende har talt med manden bag notatet, Jørgen Dalskov, som er cheffiskerikonsulent hos DTU Aqua, og spurgt ham til, hvorvidt fiskerne ændrer deres fiskerimønster.
– Jeg står selvfølgelig på mål for mit notat. Her fremgår det, at der ikke er store geografiske ændringer af fiskeriet. Og de forandringer, der ses, kan skyldes den geografiske fordeling af jomfruhummer fra år til år, siger Jørgen Dalskov.
Så det er altså forkert at sige, at fiskerne ændrer fiskerimønster, når de tager kamera ombord?
– Med baggrund i den analyse, vi har gennemført, kan det ikke med sikkerhed konkluderes, at de fartøjer, som har kameraer ombord, har ændret den geografiske fordeling af deres fiskeri, udtaler Jørgen Dalskov
Ændret adfærd
Selvom der ikke er noget, der tilsiger, at fiskerne ændrer fiskerimønster, påpeger Jørgen Dalskov, at der bliver ændret adfærd, når man får kamera ombord.
– Vi kan tydeligt se, at fiskerne bliver mere opmærksomme på at registrere korrekt i logbøgerne, ligesom vi kan se, at udsmidet falder ganske betydeligt i forhold til de fartøjer som ikke er kameramonitoreret. Derfor er der ingen tvivl om, at fiskerne ændrer adfærd, når kameraerne kommer ombord.
I Danmarks Fiskeriforening gør man opmærksom på, at det, der er afgørende for, hvor mange fisk, der bliver fanget, ikke er adfærden ombord. Det handler i stedet om, hvordan fiskeriet tilrettelægges.
– En ting er, hvordan fangsten håndteres ombord. En anden ting er, hvordan man geografisk tilrettelægger sit fiskeri. Og det er altså det sidste, der er afgørende for, hvor mange fisk, man ender med at fange. Vi ved fra evalueringsrapporten, at det har haft en positiv effekt, at de fiskere, der har haft kamera ombord er blevet vejledt, og det har påvirket deres håndtering af fangsten, siger Svend-Erik Andersen.
