Aftale om Østersøkvoter 2023 på plads

EU’s fiskeriministre er netop nået til enighed om næste års kvoter for fiskeriet i Østersøen. Kvoterne er igen sat på et lavt niveau

EU’s fiskeriministre fik mandag i Luxembourg forhandlet sig frem til en aftale om kvoterne for næste års fiskeri i Østersøen. 

Kommissionen havde allerede inden forhandlingerne lagt op til endnu et år med lave kvoter, fordi både bestandssituationen og miljøtilstanden i Østersøen er alvorlig. EU-landene valgte i høj grad at følge Kommissionens forslag.

Kvoterne for torsk i både den vestlige og østlige Østersø opretholdes på samme lave niveau som i 2022 på henholdsvis 489 tons og 595 tons. Det er kvoter, som alene må fanges som bifangst, som det også var i 2022.

Lukkeperioderne videreføres uændret i forhold til 2022.

Også sildekvoten i den vestlige Østersø fastholdes uændret på 788 tons og må ligeledes kun fanges som bifangst.

Kvoten på laks er også uændret dvs. 63.811 styk, som også kun må fanges som bifangst.

Fiskekutter fik sømine i nettet ved Læsø

Politiet har valgt at afspærre et område på havnen i Østerby, indtil minørtjenesten ankommer for at bringe minen til bortsprængning

Fiskekutter fik sømine i nettet ved Læsø

Politiet har valgt at afspærre et område på havnen i Østerby, indtil minørtjenesten ankommer for...