DFPO: Trawlforbud er en hån mod fiskeri og fornuft

Bekendtgørelsen om trawlforbuddet i Bælthavet er nu sendt i høring, og det vækker harme i DFPO
03 okt 2022

Trawlforbud er en hån mod fiskeri og fornuft

Regeringen og dets støttepartier har i dag sendt en bekendtgørelse i høring, som udmønter det trawlforbud i Bælthavet, som man besluttede i forbindelse med finansloven for 2022. Set med fiskeriets øjne er den endelige aftale lige så slem som frygtet, og den kommer til at lukke fiskeriet fra Fyn og øerne og sætte de små havnesamfund under pres. 

- Forbuddet er et stort slag mod fiskeriet og landdistrikterne, og mine tanker går til de fiskere, der i dag har fået en fyreseddel. Det er et kæmpe tab for Danmark, at vi nu må vinke farvel til erhvervsfiskeriet fra Fyn og øerne. For mig er det helt uforståeligt, at politikerne er gået så vidt, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO.

Danmarks Fiskeriforening peger på, at trawlfiskeriet tegner sig for ca. 80% af de fisk, der landes i de mindre havne på Fyn og øerne. Og uden mængderne fra trawlfiskeriet kommer alt fiskeri fra Fyn og øerne til at lukke, da der ikke landes tilstrækkeligt fisk til, at havneinfrastrukturen kan holdes i gang.

Grønt blufnummer

I Danmarks Fiskeriforening hæfter man sig ved, at trawlfiskeriet i Bælterne i dag er meget begrænset og kun foregår i cirka 10% af Bælthavet. Samtidig siger biologerne fra DTU Aqua, at forbuddet ikke kommer til at styrke fiskebestandene da iltsvind kombineret med klimaforandringer, er de primære presfaktorer i havet. Derfor er det svært at se forbuddet som andet en symbolpolitik.

- Det er komplet uforståeligt, at man tager det absolut mest vidtgående redskab i brug og lukker fiskeriet med trawl i Bælterne, når biologerne klart siger, det ikke kommer til at gavne fiskebestandene. Jeg mener, man sagtens kunne have fundet en løsning, der både sikrede bedre beskyttelse af Bælterne og plads til fiskeriet. I stedet står vi nu med et trawlforbud, der lukker fiskeriet, drejer nøglen om på de små fiskerihavne og som ikke løser problemerne i havmiljøet, Det er på alle måder en ulykkelig situation, siger Svend-Erik Andersen.

- Jeg forstår ikke et ord af den her beslutning. Virkeligheden er, at der er store problemer med iltsvind, som man ikke løser ved at lukke fiskeriet. Derudover er det dybt dobbeltmoralsk, at politikerne med den ene hånd lukker fiskeriet og med den anden hånd tillader sandsugning og klapning af havneslam i Bælthavet. Vi får ikke et bedre havmiljø, hvis ikke man snart tager fat over en bred kam og løser de problemer, der virkelig betyder noget for havmiljøet, siger Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening

Ekspropriation

I Danmarks Fiskeriforening vil man nu undersøge, om der kan være tale om en ekspropriationssag, når man lukker de områder, som fiskerne lever af at fiske i uden en faglig begrundelse.

- Når staten fra den ene dag til den anden sætter folk fra bestillingen uden nogen som helst faglig begrundelse, så mener vi, der bør være tale om ekspropriation. De her mennesker det her handler om står jo tilbage i en ulykkelig situation, hvor deres levebrød er blevet taget fra dem. Det er simpelthen ikke ordentligt. Derfor vil vi nu undersøge om de berørte fiskere har krav på ekspropriation, siger Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening 

Der er frist for at indgive høringssvar til bekendtgørelsen 31. oktober. Udkast til bekendtgørelsen kan læses her: Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)

 

Læs mere om:

Flere Nyheder