Midlertidig lukning af et område i Nordsøen

Meddelelse om straksregulering nr. 4 om midlertidig lukning af et område i Nordsøen på baggrund af prøve nr. RTCDNK2237

I perioden fra og med onsdag den 26. oktober 2022 til og med tirsdag den 15. november 2022 er det forbudt at fiske inden for et område i den danske del af Nordsøen, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:

  1. 55° 55’6 N  005° 47’6 Ø
  2. 55° 55’9 N  005° 57’6 Ø
  3. 55° 46’6 N  005° 58’4 Ø
  4. 55° 46’4 N  005° 48’7 Ø

Uanset forbuddet, er det fortsat tilladt at fiske i det midlertidigt lukkede område med følgende redskaber:

– flydetrawl, snurpenot, drivgarn og pilke til fiskeri efter sild, makrel og hestemakrel.

– tejner

– kammuslingeskraber 

– hildingsgarn

Baggrunden for lukningen er, at det er konstateret, at forekomsten af ungfisk af arterne torsk, kuller, hvilling og sej overskrider det tilladte niveau, jfr. Kommissionens forordning (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger af fiskerier i Nordsøen og Skagerrak, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 783/2011 af 5. august 2011.

Denne meddelelse er udstedt i medfør af § 17 i bekendtgørelse nr. 1220 af 26. august 2022 om regulering af fiskeriet, jf. bilag 4 og træder i kraft med virkning fra den 26. oktober 2022 og gælder til og med den 15. november 2022.

Socialdemokrat er lun på idéen om en Blå Trepart

Simon Kollerup har under valget været på besøg i Hirtshals, og her blev han præsenteret for idéen om en Blå Trepart. En god idé,...

Socialdemokrat er lun på idéen om en Blå Trepart

Simon Kollerup har under valget været på besøg i Hirtshals, og her blev han præsenteret...