Stor fremgang i sildefiskeriet i Østersøen

De danske fiskere landede i første kvartal mere end dobbelt så mange sild fra Østersøen som i første kvartal sidste år

Arkivfoto

De danske fiskere havde et godt fiskeri efter sild i Østersøen i første kvartal, hvis man sammenligner med fiskeriet i første kvartal sidste år.

I årets første tre måneder landede de danske fiskere 4.883 ton sild fra Østersøen til en værdi på 14,5 millioner kroner mod 2.356 ton sild til en værdi på 4,5 millioner kroner i samme periode i 2022.

Der er altså tale om mere end en fordobling af mængden og mere end en tredobling af landingsværdien.

Ser man på den gennemsnitlige kilopris var den i første kvartal i år på cirka 3 kroner mod 2 kroner sidste år.

Grenå er den havn, hvortil der blev landet flest sild fra Østersøen i perioden.

Til Grenå blev der i første kvartal landet 3.259 ton sild til en værdi på 9,8 millioner kroner.

Kronborg besøgte rejefiskere i Esbjerg: Jeg er utrolig glad på deres vegne

Den kultur, der er i fiskeriet, er enormt værdifuld for en by og en egn, lød det fra Socialdemokratiets erhvervsordfører Anders Kronborg under et...

Kronborg besøgte rejefiskere i Esbjerg: Jeg er utrolig glad på deres vegne

Den kultur, der er i fiskeriet, er enormt værdifuld for en by og en egn,...