Har du styr på landingspligten? Her er en hjælpende hånd

DFPO har udarbejdet vejledninger for forskellige fiskerier, så du hurtigt kan få et overblik over, hvilke arter der skal med i land

Landingspligten er lidt af en gordisk knude. Der er mange regler at holde styr på, alt efter hvilket fiskeri man driver. Men heldigvis så kommer Danmarks Fiskeriforening nu med en hjælpende hånd. For at gøre reglerne overskuelige har foreningen udarbejdet vejledninger, der er tilpasset de enkelte fiskerier.

Du kan som fisker nemt få et overblik over, hvilke arter der er omfattet af landingspligten, og hvilke arter du har lov at genudsætte. Vejledningen viser også, hvordan du fører din logbog korrekt.

Mange fiskere har efterspurgt en hjælpende hånd, og jeg håber derfor, at vejledningerne kan være nyttige for dem. I en travl hverdag, hvor fiskeren hurtigt skal sortere og ise sine fisk, kan det godt være svært at holde styr på landingspligtens mange regler og krav, men nu har vi forsøgt at gøre det enkelt og ligetil, siger Jacob Handrup, chefkonsulent i Danmarks Fiskeriforening, som har udarbedjet vejledningerne.

Hver vejledning er delt op i to. Første del af er en sorteringsguide, der skal opsættes ved sorterbordet, så alle,der sorterer og renser fangst, har nem adgang til informationen.

Den anden del er en logbogsguide, der skal anvendes i styrehuset til føring af logbogen. Du kan her se, hvilke arter du skal huske at føre under discard, samt se om du skal anføre DIM for den genudsatte art.

Alle arter, der ikke er anført på guiden, er ikke omfattet af landingspligten. Du har dermed lov til at genudsætte alle fangster af disse arter, der er under mindstemålet. Genudsætning af disse arter skal også anføres i logbogen.

Det er vigtigt, at man sikrer, at alle registreringer føres ind i logbogen, både af mængder der beholdes, mængder der genudsættes samt mængder af arter der er skadet. Herudover er det også vigtigt, at alle mængder der landes, anføres i landingserklæringen.

Udover vejledningerne fra Danmarks Fiskeriforening har Fiskeristyrelsen også udarbejdet en række vejledninger om landingspligten. Find dem her. 

Bøgsted: Ønsker regeringen i virkeligheden at nedlægge fiskeriet?

Hvorfor er det, at vi ikke ser de nordjyske folkevalgte som Torsten Schack Pedersen, Simon Kollerup og Bjarne Lausten fra regeringspartierne være oppe på...

Bøgsted: Ønsker regeringen i virkeligheden at nedlægge fiskeriet?

Hvorfor er det, at vi ikke ser de nordjyske folkevalgte som Torsten Schack Pedersen, Simon...