Ministersvar til Bøgsted: Miljøet taber ved forbud mod trawlfiskeri

Nu har vi det også sort på hvidt, at det vil gå ud over miljøet, hvis man forbyder trawlfiskeriet, konstaterer Kristian Bøgsted

Kristian Bøgsted. Foto: Fiskeri Tidende

Når trawlfiskeriet er til debat går bølgerne højt, og de grønne organisationer samt venstrefløjen falder nærmest over hinandens fødder i deres iver for at fordømme trawlfiskeriet.

De talrige angreb på de danske fiskere har fået Danmarksdemorkaternes fiskeriordfører, Kristian Bøgsted, til at tage affære, idet han efterlyser fakta i diskussionerne. Derfor har han bedt ministeren kommentere et spritnyt studie, der sætter trawlfiskeriet i perspektiv.

– Jeg synes, det er godt træls, at de danske fiskere skal udsættes for det ene angreb efter det andet. Særligt når de mange angreb intet har med virkeligheden at gøre. Derfor har jeg bedt ministeren bringe noget fakta ind i den her diskussion, lyder det fra Kristian Bøgsted.

Nu har ministeren så endelig fremlagt de fakta, som Kristian Bøgsted efterspørger. For på Bøgsteds opfordring har ministeren svaret Folketinget, at et helt nyt studie faktisk slår fast, at det globale miljø ender som taber, hvis Venstrefløjen får magt, som de har agt og trawlfiskeriet forbydes i store områder. For virkeligheden er, at fødevarerne så skal produceres på anden vis, og det ender med at påvirke miljøet mere end trawlfiskeriet.

– Der har aldrig hersket tvivl om, at det vil ramme produktionsdanmark hårdt, hvis trawlfiskeriet forbydes. Nu har vi det også sort på hvidt, at det vil gå ud over miljøet, hvis man forbyder trawlfiskeriet. For virkeligheden er der stadig skal mad på bordet, hvis man forbyder trawlfiskeriet. Og maden kommer ikke af sig selv. Det glemmer venstrefløjen igen og igen, og det holder simpelthen ikke.

Endelig peger Bøgsted på, at de grønne organisationer og venstrefløjen i stedet bør have mere fokus på, at de seneste opgørelser viser, at mere end totredjedel af havet slet ikke påvirkes af fiskeri med bundslæbende redskaber.

– De fremmeste eksperter på fiskeriområdet har brugt tid og kræfter på grundigt at dokumentere, at 67,5% af det dansk hav slet ikke påvirkes af fiskeri med bundslæbende redskaber. Vi har altså allerede kæmpemæssige trawlfri områder. Det glemmer de grønne organisationer og venstrefløjen fuldstændig, og det viser, det for dem handler mere om at bekrige et erhverv end at sikre havmiljøet, slutter Kristian Bøgsted.

Fiskeriet lander overenskomst med 3F

Ansatte på danske fiskefartøjer kan se frem til endnu bedre arbejdsvilkår, efter at DFPO, DPPO og 3F har indgået aftale om en ny 3-årig...

Fiskeriet lander overenskomst med 3F

Ansatte på danske fiskefartøjer kan se frem til endnu bedre arbejdsvilkår, efter at DFPO, DPPO...