Version E-log 13.0.3 er nu klar

Den nye version understøtter både anvendelse af en SiriusOne-transceiver såvel som den gamle Thrane & Thrane Sailor-transceiver

Fiskeristyrelsen lancerer en ny version af E-log, der hedder E-log 13.0.3. Det oplyser Fiskeristyrelsen.

Den nye version understøtter både anvendelse af en SiriusOne-transceiver såvel som den gamle Thrane&Thrane Sailor-transceiver (undtaget model TT-3026S og TT-3026M med Garmin GPS-modul).

Opgraderingen til E-log 13.0.3 er nødvendig for, at man som erhvervsfisker kan opfylde en række lovpligtige EU-krav i Fiskerikontrolforordningen. Det betyder, at der bl.a. er lavet følgende opdateringer:

  • Fangstrejsens EU Trip ID bliver nu synlig i E-log-klienten.
  • Landingserklæringen i elog ændres, så angivelse af Under Mindstemålet (BMS) sker i et afkrydsningsfelt, og BMS fjernes som valgmulighed i tilstandslisten. BMS skal angives med tilstand ”HEL (WHL)” i tilstandslisten.
  • ’Industri’ fjernes som valgmulighed i tilstandslisten. I stedet skal du vælge ”HEL (WHL)” men du skal fortsat angive industrifiskeri i ankomstmeldingen.
  • Fartøjsførerlisten opdateres, så den indeholder de felter EU kræver.
  • Der tilføjes en ny kolonne til angivelse af konservering (preservation) i landingserklæringen. Konservering kan være fersk, levende, røget, frossen, saltet, kogt, tørret.
  • På E-log-klientens skrivebord tilføjes en knap til at sende ’current’ logbog, som kan bruges til at sende en kopi af logbogens XML-fil enten til opkøberen eller FiskeriMoniteringsCenteret (FMC) (kræver internetadgang, en e-mail konto og en e-mail klient som f.eks. Outlook på PC’en). (GoogleMail og Hotmail kan ikke anvendes.)

 

Muligt at skifte til Iridium

E-log 13.0.3 giver desuden fiskerne mulighed for at skifte over til en Iridium-baseret SiriusOne-transceiver, som har lavere driftsomkostninger end den nuværende Inmarsat-C løsning, der ud over er der en bedre dækning i Nordatlanten og højere transmissionshastighed på Iridium satellitnetværket.

SiriusOne-transceiver kan også løse de udfordringer, som nogle fiskere har haft med til de gamle Thrane og Thrane Sailor- transceivere af model 3026S og TT-3026M med Garmin GPS modul. Læs i den forbindelse nyheden om fejl i dataudveksling i Thrane&Thrane Sailor-transceivere

For fartøjer, der skal udskifte den gamle Thrane og Thrane Sailor TT-3026S og TT3026M med Garmin GPS-modul, opnås den bedste økonomi ved at skifte til en Iridiumbaseret løsning grundet lavere løbende driftsomkostninger, end på det Inmarsat-C satellitnetværk, som anvendes i dag. Ved køb af en ny transceiver skal man sikre sig, at den understøtter minimum 325 zonegrupper med minimum 600 GIS punkter i hver zonegruppe og transmission minimum hvert 5 minut, for at købet er fremtidssikret.

Indtil lancering af næste opdatering af E-log-klienten (E-log 14), som er planlagt ultimo 2023, vil man stadig kunne anvende den gamle Thrane&Thrane Sailor- transceivere, undtagen TT-3026S og TT-3026M modellen med Garmin GPS-modul, der skal udskiftes nu.

Hent E-log 13.0.3 på dette link

Hent SiriusOne Driver på dette link

Ifølge reglerne om føring af logbog skal opdateringen til E-log 13.0.3 ske hurtigst muligt, da man som fartøjsfører har pligt til at anvende den til enhver tid nyeste opdatering af en logbog i elektronisk format.

Deadline for ibrugtagning af E-log 13.0.3 er den 1. juli 2023. Efter denne dato vil det kun være muligt at indsende logbøger fra version 13.0.3.

Læs mere om den tekniske installation

Konservative danner front med røde partier i fiskeriforhandlinger

Konservative og fire partier fra rød blok kræver en hurtigere indfasning af CO2-afgiften på fiskeriet og større trawlfri områder i Kattegat

Konservative danner front med røde partier i fiskeriforhandlinger

Konservative og fire partier fra rød blok kræver en hurtigere indfasning af CO2-afgiften på fiskeriet...