Flere fiskere fik kaffen galt i halsen, da SF’s Pia Olsen Dyhr og Alternativets Franciska Rosenkilde i Folketingssalen smed om sig med påstande om bundtrawlsfiskeriet.
Ifølge Pia Olsen Dyhr halter naturen i havet, bl.a. fordi man tillader bundtrawl i indre farvande.
– Det er noget, der gør, at mange arter forsvinder, sagde Dyhr, hvortil Rosenkilde kvitterede med:
– Hvis man flyttede vandet, ville man blive forfærdet over, hvordan havbunden ser ud. Der er jo nærmest dødt rigtig mange steder.
Derfor ønsker de to politikere at begrænse og forbyde bundtrawl, kræve mere såkaldt skånsomt fiskeri og plante en masse ålegræs. Også på et Europaudvalgsmøde har politikere fra de selvsamme partier givet udtryk for store trawlbekymringer.
Men er der grund til bekymring? Passer påstandene? Fiskeri Tidende har været på jagt i rapporter, undersøgelser og forskning for at blive klogere på, hvad der er op og ned.
At give bundtrawl skylden for alverdens ødelæggelser holder ikke vand.
Der er bestemt områder, som ser døde ud og steder, hvor fiskene er få – men problemet er ikke fiskeri med bundtrawl. Det er typisk pga. iltsvind. Igen og Igen har Danmarks Miljøundersøgelser påvist store udfordringer med iltsvind, som bl.a. skyldes udledning af næringsstoffer.
Dermed ikke sagt, at bundtrawl – ligesom al andet fiskeri og aktivitet på havet – overhovedet ikke påvirker naturen. Nogle arter lader sig påvirke mere end andre fx søfjer og søaneomer, og af den grund er bundtrawlsfiskeriet allerede den dag i dag reguleret og begrænset.
67 procent af havbunden i de danske farvande er helt fri for bundslæbende redskaber. Ifølge DTU Aqua fisker de danske fiskere med bundslæbende redskaber på ca. 33 procent af havbunden over en 6-årig periode. 75 procent af dét fiskeri forgår på kun ca. 10 procent af den samlede danske havbund.
Og selv de områder bør man ikke være bekymret for. Fiskeriet med bundtrawl foregår nemlig i høj grad på sandbund eller på blød mudderbund, hvor fiskeriets påvirkning er ganske lille. Bundtrawl påvirker kun ca. 6 procent af havdyrene, og havbunden genetableres hurtigt.
Langt værre ville det være, hvis man bundtrawlede på stenrev på lave vanddybder, men det gør de danske fiskere ikke. Det ville desuden ødelægge deres redskaber.
At forbyde bundtrawl og omlægge alt fiskeri til såkaldt ”skånsomt fiskeri”, virker derfor overilet.
Bl.a. påpeger DTU Aqua, at sammenhængen mellem forbud mod trawlfiskeri og vækst i fiskebestandene er uklar – og hvis man omlægger til andre redskaber, så har det andre konsekvenser, så som negativ effekt på havpattedyr og havfugle, samt flere mistede fiskeredskaber.
Endelig så er der det famøse ålegræs. Ålegræs er uden tvivl gavnligt for havnaturen, og her er trawlfiskeri absolut ikke et problem, da det foregår fra 15-20 meter vand og ud, mens ålegræs blot er ud til ca. 10 meters dybde.
Der er altså ingen grund til, at politikerne ringer med dommedagsklokkerne og skyder fiskeriet med bundtrawl alle ødelæggelser i skoen. De danske fiskere værner om havmiljøet – og de hviler ej på laurbærrene ift. at gøre det endnu bedre.
De forfiner hele tiden bundtrawlsfiskeriet med lettere redskaber og nye teknologier, så de påvirker naturen mindst muligt, samtidig med at de brødføder mange mennesker med velsmagende og klimavenlige fisk og skaldyr. For det er netop det, som bundtrawlsfiskeriet kan!
