Jan Rasmussen: Det er et skridt på vejen

I årtier har tidligere erhvervsfisker Jan Rasmussen kæmpet mod RGS Nordic, hvis miljøgodkendelse nu endelig møder modstand

Det er særdeles positivt, at miljøminister Magnus Heunicke (S) nu har suspenderet den vejledning, der i mange år har blåstemplet udledningen af spildevand fra blandt andet RGS Nordic, som ligger i Stigsnæs, syd for Skælskør.

Sådan lyder det fra Jan Rasmussen, der er tidligere erhvervsfisker, og som sammen med Danmarks Fiskeriforening i mange år har kæmpet for at få stoppet udledningerne.

– Det er første skridt. Lad os sige det sådan. Men vi har ikke hænderne oppe i vejret endnu. Når man har arbejdet med det her i 20 år, så ved man godt, at de vil forsøge sig med alle mulige krumspring for at kunne blive ved, og næste skridt for os er, at vi skal have stoppet importen af udenlandsk spildevand, siger Jan Rasmussen.

RGS Nordic har oplyst til DR Sjælland, at virksomheden er orienteret om den politiske ændring. Og at det kan betyde en de facto-lukning af spildevandsanlægget ved Stignæs.

Dina Raabjerg: – Dumt, at I ikke er blevet inddraget

Fartøjet Mette Helene fra Thyborøn fik besøg af Dina Raabjerg (K), og flere forhold gjorde indtryk på den konservative politiker

Dina Raabjerg: – Dumt, at I ikke er blevet inddraget

Fartøjet Mette Helene fra Thyborøn fik besøg af Dina Raabjerg (K), og flere forhold gjorde...