Skarven kaster sig også over voksne havørreder

Nyt studie dokumenterer, at skarven mæsker sig i voksne havørreder. Fisk på helt op til 53 cm bliver spist

Det er ingen hemmelighed, at skarven er glad for fisk! Torsk spiser den i hobetal, har fiskerne længe påpeget. Og nu viser et studie, at fuglen også æder voksne havørreder. 

Det skriver fiskepleje.dk. I forbindelse med nye fiskeundersøgelser har DTU Aqua fundet, at skarver spiser voksne og kønsmodne ørreder.

Man har tidligere antaget, at voksne og større fisk undslipper skarven, fordi fuglen ikke er i stand til at fange og spise så store fisk. Men de nye undersøgelser peger altså i en anden retning.

Her blev voksne havørreder mærket med PIT-mærker i Villestrup Å ved Mariager Fjord. Og efterfølgende blev nærtliggende skarvkolonier undersøgt for dem – og mange fundet, efter skarven har spist fisken og gylpet mærket op. 

– I denne undersøgelse blev det dokumenteret, at mindst 15,4 % af alle mærkede havørreder blev ædt af skarver. Der er tale om et minimumsestimat af andelen der bliver spist, da man kun finder en vis andel af de opgylpede mærker, forklarer fiskepleje.dk 

Dødeligheden var højere (18,9 %) for mærkede havørreder i størrelsesgrupppen 35-43 cm, og havørreder på op til 53 cm blev spist af skarven. 

– Størstedelen (65%) af de voksne havørreder, der blev ædt, forsvandt fra åen i løbet af gydesæsonen eller kort efter. Dette indikerer, at skarver målrettet fouragerer på voksne og kønsmodne havørreder i vandløb, påpeger fiskepleje.dk

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Bøgsted: CO2-afgift på fiskeriet kan være i strid med EU-regler

Kristian Bøgsted havde onsdag skatteministeren i folketingssalen, fordi han mener, at en CO2-afgiften på fiskeriet...