Stormen rasede – bl.a. i en række fiskerihavne

Et af de steder, der blev hårdt ramt af weekendens blæsevejr, var Rødvig

Der var ikke mange fiskere på havet i denne weekend. Storm og stormflod hærgede i store dele af Danmark.

Et af de steder, der var hårdt ramt, var fiskerihavnen i Rødvig, hvor også billedet er fra. Det skriver Sjællandske Medier.

De røde bådhuse og broanlæggene foran husere blev ødelagt, mens utallige både gik til bunds og flere blev kastet op på land i bunden af havnen foran klubhuset. Derfor blev havnen også lukket for anløb.

Også Klintholm havn fik vejret at føle, og meldingen fra Vordingborg Kommune lød således lørdag:

– Vi arbejder på at udbedre skaderne i Klintholm havn – og derfor er vi nødt til at lukke Østmolen i erhvervsdelen af havnen. Det kan være farligt at nærme sig det berørte område, og vi beder jer respektere afspærringerne. 

Jylland gik heller ikke ram forbi. Her var bl.a. Skærbæk Havn udsat. Her steg vandet til 190 cm, strømmen blev slukket, og havnebassiner flød over, skriver Jyske Vestkysten.

Vagtchefen vurderer dog, at det er gået langt bedre end frygtet, og at man er sluppet billigt i forhold til andre steder i landet.