Dårligt sommervejr er godt nyt for havet

Det kedelige vejr i juli med blæst og regn har resulteret i mindre iltsvind i de danske farvande

Foto: Arkiv

Årets første iltsvindsrapport, der er udarbejdet af Aarhus Universitet og baseret på Miljøstyrelsens målinger i perioden 1. juli til 23. august 2023 bringer godt nyt. Det skriver Miljøstyrelsen.

For rapporten viser, at den våde, kolde og blæsende sommer i juli var med til at bremse det iltsvind, der havde udbredt sig i Limfjorden og det sydlige Lillebælt i løbet af en meget varm juni.

– Det har været en speciel sommer, hvad angår iltsvind. Juni var den mest solrige og en af de varmeste juni-måneder siden, man startede med at måle. Og det gav relativt tidlige forekomster af iltsvind. Men så kom der voldsom blæst og lave temperaturer i juli, og igen et par dages voldsomt stormvejr i starten af august. Og det bremsede iltsvindet, fortæller kontorchef i Miljøstyrelsen Berit Borksted.

Men med de højere temperaturer og sensommerdage, der har været over Danmark siden midtaugust, så er der desværre også kommet i en ny omgang iltsvind. Denne gang er det i de sydlige indre dele af Limfjorden, det sydlige Lillebælt samt de tilstødende østjyske fjorde. I de indre danske farvande var der desuden store områder med lavt iltindhold i det nordlige Bælthav, Det Sydfynske Øhav, Femern Bælt, Øresund og Kattegat.

Fiskeriformand: Positivt med fokus på stigende havtemperaturer

Dansk fiskeri er klar til dialog og samarbejde om, hvordan fiskeriet kan tilrettelægges, så der tages højde for, at vandet bliver varmere, siger nordjysk...

Fiskeriformand: Positivt med fokus på stigende havtemperaturer

Dansk fiskeri er klar til dialog og samarbejde om, hvordan fiskeriet kan tilrettelægges, så der...