Skarven truer stallingen i de jyske åer

Bestanden af stallinger er flere steder reduceret med 95 procent, og DTU-forsker Niels Jepsen er ikke i tvivl om årsagen

Arkivfoto

Siden sidste istid har laksefisken stalling været en kulturbærende del af biodiversiteten i de jyske åer. Men nu er fisken med den karakteristiske høje rygfinne truet på sin eksistens af skarven.

Det skriver Politiken.

Avisen har blandt andet talt med DTU-forsker Niels Jepsen, der fortæller, at bestanden af stallinger flere steder er reduceret med 95 procent, og han er ikke i tvivl om, at det skyldes de enorme bestande af skarver, vi har i Danmark.

Han nævner bestandene af laks i de danske åer som et andet eksempel på, at skarverne gør store indhug i de danske fiskebestande.

– Vi kan gøre nok så meget for laksen, der ligesom stallingen er udpeget som truet i EU”s habitatsdirektiv, med restaureringer og fjernelse af spærringer, men hvis laksene bliver ædt af skarver, er det jo lige meget. Det er trist, trist, trist, siger Niels Jepsen til Politiken.

Fisker efter dramatisk kontrolaktion: Det var som en scene fra en film

Pistoler, håndjern og en gennemsøgning af hele fartøjet. Det gik voldsomt for sig, da en ung Hanstholm-fisker pludselig fik de tyske myndigheder om bord

Fisker efter dramatisk kontrolaktion: Det var som en scene fra en film

Pistoler, håndjern og en gennemsøgning af hele fartøjet. Det gik voldsomt for sig, da en...