I 2023 oplevede rejefiskerne, at den hidtidige metode til vurdering af rejebestanden blev ændret. Dette skyldtes at forskere kom frem til, at rejerne skifter køn et år senere end først antaget, og i sidste ende betød det en halvering af rejekvoten for perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2024.
Da kvoten endte med at blive halveret, var det samtidig med en udsigt til, at kvoten ville blive hævet næste gang. Men nu er der igen dårligt nyt til de danske rejefiskere, da rejekvoten for 2024-25 bliver på 4557 tons. Derved følger forhandlingspartnerne i EU og Norge den biologiske rådgivning.
Utilfredse med kvoten
De danske rejefiskere er på ingen måder tilfredse med den nye rejekvote. Faktisk mener de, at det er under al kritik, at det hele er endt, som det er. For ifølge fiskerne, så anvender biologerne forkert data for fastsættelse af rejekvoterne.
– Vi har kunne finde lidt data, der viser, hvordan forskerne laver deres beregninger, og vi er bare ikke enige i den måde, det bliver gjort på, fortæller rejefisker Christian Pilegaard, der ejer fartøjet S 226 Emli Pilegaard.
Han fortæller, at det er lykkedes fiskerne at finde data for surveys frem til 2021, og at de kan se ud fra det tilgængelige materiale, at forskerne har ændret væsentligt på, hvordan den slags undersøgelser bliver foretaget.
– Vi kan se, at fra 2016-2021, der begynder forskerne at foretage deres surveys i januar fremfor i efteråret, som de gjorde tidligere. Det er også efter de ændringer, at vores kvote begynder at blive reduceret år for år, siger han.
Finder det foruroligende
Men perioden for, hvornår forskningstogterne bliver foretaget, er ikke det eneste, rejefiskerne finder kritisabelt ved forskernes arbejde.
– Noget, der er foruroligende er, at hvis man kigger på den gennemsnitsfart, de foretager deres surveys med, så før 2017 har de en gennemsnitlig slæbefart på 2,4 knob. Det er endda lige hurtigt nok, når man fanger rejer. Vi sejler selv med 2 knob. Højden på deres trawl er fire meter, hvor vores er på tolv meter.
– Vi kan se i det tilgængelige data, at fra 2017-2021 vælger forskerne at øge farten, så de har en gennemsnitsfart på 3,3 knob. Når du sejler så hurtigt, så kan du ikke fange rejer, da der kommer for stor modstand i trawlet. Det betyder, at rejerne ikke engang kan nå ned i fangstposen, da vandmodstanden blæser dem ud af trawlet, siger han og fortsætter:
– Samtidig bliver højden på trawlet mindsket, når der er høj fart på, derfor fisker de nu med en højde på tre meter fremfor de fire. Det vil sige at de mindsker højden med det, der svarer til 25 procent, og derfor fisker de ikke optimalt eller udnytter grejet godt nok.
Hovedet på sømmet
Christian Pilegaard fortæller, at forskerne kan have nok så fine beregningsmetoder, men hvis det er forkert data, der er fremskaffet med forkerte metoder, er det hele ligegyldigt.
– Det, der slår hovedet på sømmet i 2024 er, at det er en helt ny båd, og nok en ny besætning. Men de vælger at stoppe deres forskningstogter 14 dage før tid, hvilket betyder at der er mange stationer, man springer over.
– Det betyder, at forskerne mangler noget data til at fastsætte en kvote, der afspejler den faktiske virkelighed. Hvilket nu gør, at vi har fået en alt for lille kvote – igen, og det er endda til trods for, at der er masser af rejer derude, lyder det fra Christian Pilegaard i Skagen.