Tobisfiskeriet er kommet sløjt fra start

April-fiskeriet efter tobis blev markant dårligere end sidste år

De danske fiskere har i april landet 2.618 ton tobis til en værdi af 2,8 millioner kroner.

Det er en stor tilbagegang sammenlignet med april sidste år, hvor fiskerne landede 22.877 ton tobis til en værdi af 46,7 millioner kroner.

Det viser tal fra Fiskeristyrelsen.

Det forlyder, at fangsterne har været dårlige på de nordlige fiskepladser, og samtidig er fiskerne udelukket fra at fiske i britisk farvand, efter at Storbritannien har indført et forbud mod tobisfiskeri.

Fiskeriet er derfor koncentreret på de fiskepladser, der er ud for den jyske sydvestkyst.

Langt hovedparten af de tobis, der er landet i år, er landet til Hvide Sande Havn.