Tobis-forbud vækker frustration i Thyborøn

Formanden for Thyborøn Havns Fiskeriforening er uforstående overfor, at man hverken i EU eller fra nationale politikeres side reagerer kraftigere på Storbritanniens tobis-forbud

Thyborøn Havns Fiskeriforening afholdt fredag 1. marts sin årlige generalforsamling. Foto: Edmund Jacobsen

– Det er svært at sætte ord på den afmagt, det efterlader en med. At man allerede her tre år efter Brexit-aftalens indgåelse laver sådan noget – på vel nok det tyndeste videnskabelige grundlag nogensinde. Det er skræmmende.

Sådan lød den kontante udmelding fra Alfred Fisker Hansen, formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening, da foreningen fredag holdt sin årlige generalforsamling.

Han fortsatte ved at pege på, at det efter Thyborøn Havns Fiskeriforening er et klart brud på den såkaldte TCA, og at briternes handlemåde derfor bør udløse håndfaste reaktioner fra EU’s side:

– Jeg forstår ikke, at man ikke både fra EU og fra vores egen minister reagerer skarpere. Jeg er med på, at UK med udmeldelsen er en suveræn stat i den sammenhæng, men det betyder vel ikke, at man bare kan løbe fra aftalerne, sagde Alfred Fisker Hansen.

– Og ellers må der vel komme et modsvar fra EU. Hvis ikke kan vi vel bare vente og se, hvad det næste bliver.

Derfor var det også en lidt blandet fornøjelse for formanden at kommentere den nye rådgivning for Tobis. Den ser ifølge formanden væsentligt bedre ud, end han havde frygtet. Rådgivningen lyder på 132.000 tons i område 1 og knap 36.000 tons i område 2.

– Det er imidlertid ikke meget værd, hvis UK fastholder deres forbud mod tobisfiskeri i deres område, fastslog Alfred Fisker Hansen.

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå i stykker efter opsendelsen. Dermed skulle der ikke være...

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå...