EU, Norge og Storbritannien er blevet enige om fiskerimulighederne for næste år i Nordsøen og Skagerrak.
De aftaler, der er indgået, indebærer blandt andet, at torskekvoten reduceres med 44 procent, at kvoten på mørksej reduceres med 25 procent, og at kvoten på lange reduceres med 30 procent.
– Det er selvfølgelig en lettelse, at det ikke endte med et totalforbud mod fiskeri efter torsk – det havde været en katastrofe. Der er også andre ting, som er endt bedre end frygtet, men der er ingen tvivl om, at 2026 bliver et svært år for mange af de danske fiskere, siger Michael Andersen, biolog i Danmarks Fiskeriforening.
– Kvoten på mørksej er endt 500 ton lavere, end biologerne hos ICES havde anbefalet. Det skyldes, at der er et element i EU’s forvaltningsplan, som strider mod principperne i MSY-forvaltningen, som er det, ICES rådgiver efter. Det er et element i forvaltningsplanen, vi arbejder på at få fjernet, for det duer ikke, at fiskeriet skal forvaltes efter principper, som strider mod hinanden, siger Michael Andersen.
– Det bliver også et problem, at kvoten på lange reduceres. Vi håber, at den del i nogen grad kan løses ved, at vi kan bytte os til noget mere lange, men de andre lande har samme problem, så det er svært at sige, hvor meget der kan løses på den måde, siger han.
Der er også enkelte lyspunkter i aftalen. Det gælder ikke mindst for hvilling, hvor kvoten hæves med 42 procent.
– Vi kan også glæde os over, at reduktionen i kvoten på rødtunge bliver mindre, end vi havde frygtet, og helt generelt afspejler kvoterne den ganske gode tilstand, der er i Nordsøen for mange arter. Vi har heller ikke nogen indvendinger imod, at man sænker kvoten på rødspætter – det afspejler fint det, fiskerne oplever på havet, hvor de ikke har kunnet finde alle de rødspætter, ICES har ment skulle være der, siger Michael Andersen.
– Man skal også huske, at når en kvote sættes ned, så er det ikke i sig selv et udtryk for, at arten har det dårligt. Det handler om, at man i en bæredygtig forvaltning følger bestandenes op- og nedgange, og der er altså ikke noget i biologien, der tilsiger, at alting bare vil blive ved med at vokse og vokse. Det er ikke sådan, det fungerer, siger han.
Der er endnu ikke indgået en aftale mellem Norge og EU om adgangen til fiskeri i norsk farvand, men det er forventningen, at der falder en aftale på plads om dette inden nytår, så EU-fiskerne kan fortsætte deres fiskeri i norsk farvand i det nye år.
– Når det ikke er på plads endnu, skyldes det, at Norge først vil underskrive aftalen om det, når de har en aftale på plads med Rusland om kvoterne for torsk i Arktis, som er afgørende for, hvor meget torsk i Arktis, EU kan købe af Norge. Det vi hører fra nordmændene er, at de anser det for en teknikalitet, så det er min klare forventning, at vi får adgang til norsk farvand fra årsskiftet, siger Michael Andersen.
Et andet udestående er kvoten for makrel.
– Anbefalingen fra ICES er en kvotereduktion på 70 procent. Her har EU foreslået, at man fastsætter en midlertidig kvote på 80 procent af den kvote, ICES har anbefalet – altså en kvote, der er lavere end den i forvejen lave kvote, der var udsigt til. Det gør man i overensstemmelse med den aftale, EU har indgået med Storbritannien, så fiskeriet ikke stoppes den 1. januar på grund af en teknikalitet, siger Michael Andersen.
