AAU-lektor: Der er en tydelig tendens for landinger i industrifiskeriet efter CO2-afgiften

Det gav et misvisende billede, siger Troels Jacob Hegland om sine udtalelse til DR om landingerne i januar. For alt tyder på, at industrifiskeriet har søgt nye veje efter CO2-afgiften

– Jeg har simpelthen udtalt mig for kategorisk. Det er jeg ked af.

Sådan skriver Troels Jacob Hegland på LinkedIn om sine udtalelser til DR i weekenden.

Her sagde lektoren i fiskeriforvaltning fra Aalborg Universitet, at landingerne i januar, hvor CO2-afgiften ramte dansk fiskeri, ikke har været systematik eller markant anderledes end i andre januar – det var ellers en af de pointer, som fiskeriminister Jacob Jensen (V) havde, da han præsenterede regeringens planer om at neutralisere CO2-afgiften.

Men det er altså for kort og firkantet, skriver Troels Jacob Hegland. Der er rent faktisk et mønster i tallene.

– Min analyse er, som jeg beskrev – noget mere veludhvilet – i P1 Morgen kl. 8.10 lørdag, at der for industrifiskeriet i isolation er tale om en tydelig tendens, der efter alt at dømme afspejler en reaktion på afgiften, lyder det fra Troels Jacob Hegland.

Mere uklart er det i forhold til konsumfiskeriet. Troels Jacob Hegland påpeger, at der er pile, der peger i forskellige retninger målt på mængde og værdi.

– … og 30 dage er derfor meget kort tid at konkludere på baggrund af.

Og netop det, at 30 dage er for kort tid til at vurdere, om CO2-afgiften havde en negativ effekt på landingerne, er et argument, som flere eksperter har fremhævet over weekenden.

I flere medier – Politiken, Information, DR – har der været fokus på CO2-afgiftens betydning, og SF og Radikale Venstre har på den baggrund kaldt fiskeriminister Jacob Jensen (V) i samråd.

Lene kan mærke, når noget går hendes mand på

Lene Dybdahl Møller har aldrig set sig selv som ’græsenke’. For hende er livet med en fisker fyldt med fællesskab, frihed og fisk på...

Lene kan mærke, når noget går hendes mand på

Lene Dybdahl Møller har aldrig set sig selv som ’græsenke’. For hende er livet med...