Hvordan ender en dansk rejefisker på togt med et norsk forskningsskib?
Jo, Casper Grud Sørensen fra Skagen nærlæste bare de mange rapporter, forskerne udarbejder efter deres togter, og så var der pludselig en invitation.
Nu er han tilbage i Danmark og kan fortælle om oplevelsen med at fiske som forsker i Skagerrak og Norske Rende.
– Det var interessant at se, hvordan forskerne arbejder og samler data sammen. Det var også rart at få en snak med dem under mere rolige forhold, hvor det ikke er under forhandlinger, for det giver en mere nuanceret snak om tingene, fortæller Casper Grud Sørensen.
Den danske rejefisker var ikke den eneste ”civile” ombord i de otte dage. De to norske rejefiskere og redere Frode Jensen og Bjørn Erling Nilsen var også med på forskningsskibet G.O. Sars.
Kan ikke ændres
Ved at bruge de otte dage i tæt samarbejde med forskerne, lærte Casper Grud Sørensen dem også bedre at kende, og han fik større kendskab til, hvordan de arbejder og foretager deres beregninger.
De norske forskere har én afvigelse i deres måde at fiske på, hvilket er et stort mysterium for de danske rejefiskere – og det er den fart, de bruger til at fange rejer med.
– Forskerne forklarede, at det er noget, de har besluttet for mange år siden, altså at de skal gå med en bestemt hastighed, og det kan man ikke bare lave om på. De forklarer, at hvis de ændrer det, så vil data tilbage i tiden være misvisende, da det så er foretaget med en anden hastighed, forklarer han.
Mindre fart – bedre kvoter
Casper Grud Sørensen fortæller, at på rejetogterne fisker man med en fart, der generelt er 50 procent højere end den, fiskerne bruger. Om den store forskel i fart har en betydning for dataene, går fiskerne og grubler over.
– Vi har ikke nogen beviser, men vi har en fornemmelse af, at vandtrykket i trawlet bliver for stort, og derfor blæser rejerne ud igen, fortæller han og fortsætter:
– Forskerne fortalte direkte, at de ikke har nogen intention om at fange mange rejer, de vil hellere se forskellen i udvikling fra år til år.
Fiskeren fra Skagen har nærlæst rapporterne så godt igennem, at han har opdaget, at i perioden 2013-2016 havde forskerne sænket farten på deres togter.
– Der er ikke nogen, som kan give en forklaring på, hvorfor de sænkede farten i den periode. Men det er sjovt nok de år, hvor rejekvoten har været allerhøjest. Det er det, der ligger til grund for, at vi kører så hårdt på dem lige nu. Men om det kommer til at give nogle ændringer i sidste ende, det kan vi ikke svare på, siger Casper Grud Sørensen.
God rekruttering
Rejekvoten har ikke været særlig god de seneste år, da rekrutteringen af små rejer ifølge forskerne har været for lille. Men efter årets togt er Casper Grud forsigtigt optimistisk.
– Der var en god fremkomst af små rejer i år i forhold til sidste år. Det er klart positivt, og det er også et kæmpe plus, at der var flere stationer med små rejer i forhold til sidste år, lyder hans vurdering.
Forskere og fiskere talte også om, at rejerne flytter sig, og erhvervet synes, at det er en ustabil periode, man foretager forskningstogterne i.
– Det har en del at sige om det data, de får ind. For på denne årstid, der flytter rejerne sig helt vildt. Det kan ændre sig fra uge til uge, hvor de er. Forskerne var enige i det med, at de flytter sig, men de holdt fast i, at deres intention er at få det bedste billede af de 1-årige rejer – altså lave en bestandsvurdering, og det er på denne årstid, at man ser dem, forklarer han.
Der er mere positivt nyt fra Casper Grud Sørensen. Han fortæller, at vejret var med ekspeditionen, hvilket betød, at man nåede at lave træk på alle 128 planlagte stationer. Dette har ikke været muligt de senere år netop på grund af vejret.
Om togtets resultater i sidste ende bliver omsat til en god kvote, det tør Casper Grud Sørensen dog ikke spå om.
