Rejefiskerne tanker i Sverige

CO2-afgiften presser Skagens fiskere til fremover at tanke i Sverige, hvor de alligevel lander rejer

Med den nye CO2-afgift kan Skagens rejefiskere lige så godt tanke i Sverige, hvor de alligevel lander rejer. Arkivfoto

Rejefiskerne i Skagen kommer til fremover at tanke i Sverige.

Sådan lyder det fra John Jakobsen, der er formand for Skagen Fiskeriforening.

– Jeg talte med en rejefisker i går, som konstaterede, at så tanker de bare i Sverige, for de er alligevel i Sverige flere gange om ugen for at lande rejer. Det er godt nok en anelse dyrere i Sverige, end det var herhjemme før, men det er billigere, end det er herhjemme nu med CO2-afgiften, siger John Jakobsen.

– Jeg er mere i tvivl med de mindre fartøjer. De har ikke samme mulighed for det, men i det omfang, de kommer over i nærheden, kan det også sagtens tænkes, at de vil sejle til Sverige for at tanke, når ikke sejlturen bliver for lang, siger han.

– Det er noget, der fylder meget, og det fylder også meget, at man ikke rigtig kan få nogle klare meldinger på det. Det er knapt nok, at olieselskaberne ved, hvordan de skal håndtere til. Det er under al kritik, at man indfører sådan noget her, uden at man ved, hvordan det skal udmøntes, siger John Jakobsen.

CO2-afgiften presser fiskeauktion: Forventer fald i omsætningen på en kvart milliard

Hanstholm Fiskeauktion forventer, at omsætningen på auktionen i år vil falde med en kvart milliard kroner på grund af CO2-afgiften

CO2-afgiften presser fiskeauktion: Forventer fald i omsætningen på en kvart milliard

Hanstholm Fiskeauktion forventer, at omsætningen på auktionen i år vil falde med en kvart milliard...