Fiskerne i Bagenkop efterlyser afklaring

Folmer Hansen og kollegerne på Langeland er endt i en dybt frustrerende situation med umulige redskabskrav og udsigt til et trawlforbud

- Vi kan ikke fiske med de redskaber, vi er blevet pålagt, lyder det blandt andet fra de frustrerede fiskere på Langeland.

I Bagenkop på Sydlangeland ligger tre trawlere stille i havnen. Nye redskabskrav har gjort det umuligt for de små fartøjer at fiske, og nu efterlyser fiskerne en afklaring fra myndighederne.

En af dem er Folmer Hansen, der har fisket hele sit liv. Han ejer den lille trawler SG 81 Marie – en 7,5 meter lang båd med 75 hestekræfter. I år har han kun været ude seks dage.

– Først måtte vi ikke sejle ud på grund af lukkeperioden frem til 1. april. Og fra den 9. april kom de nye redskabskrav, som jeg ganske enkelt ikke kan leve op til med min lille båd, siger han.

Folmer Hansen peger på, at kravene er baseret på forsøg udført på en tysk trawler på 35 meter med 3.000 hestekræfter.

– Redskaber af den størrelse kan jeg slet ikke have på mit lille skib, og selv hvis jeg kunne, så er den ikke i nærheden af at have hestekræfter nok til at trække dem, siger han.

Mange rødspætter

De få dage, han var ude, fangede han omkring 200 kilo rødspætter i timen.

– Så det er ikke fordi, der ikke er fisk. Det er udelukkende et spørgsmål om, at vi ikke må fiske, siger han.

Han har forsøgt sig med lidt garnfiskeri, men det er hverken økonomisk realistisk eller fysisk muligt.

– Hvis det var noget, jeg skulle leve af, så ville jeg først skulle investere 150.000 kroner, og jeg har heller ikke helbred til garnfiskeri, fordi jeg har gigt i fingrene, siger han.

Flere fartøjer ligger stille

Folmer Hansen er ikke alene. To andre trawlere i Bagenkop ligger også til kaj på grund af de nye regler.

Samtidig har fiskerne udsigt til det trawlforbud i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt, som et flertal i Folketinget besluttede før sommerferien. Forbuddet skal først godkendes i EU, hvilket kan tage flere år. I mellemtiden er fiskerne pålagt at bruge redskaber, der er for store til deres fartøjer.

– Vi har brug for en afklaring, siger Folmer Hansen.

– Jeg håber ikke, det ender med, at mit fartøj skal hugges op. Det vil være et tab for hele øen, hvis fiskeriet forsvinder, siger han.

Han peger på, at trawlerne er afgørende for, at der fortsat er liv på havnen.

– Det første turisterne gør, når de kommer herned, er at køre forbi havnen for at se, om der er aktivitet, og det er trawlerne, der leverer de mængder af fisk, der gør, at det kan betale sig for en opkøber at køre helt herned for at hente dem. Hvis trawlerne forsvinder, så ender garnbådene også med at forsvinde, fordi de ikke kan komme af med fiskene, siger han.

Trængt op i et hjørne

På havnen møder vi også Ulrik Kølle, som ejer et af de andre fartøjer. Han er desuden byrådsmedlem for Venstre og borgmesterkandidat på Langeland.

– Man kan roligt sige, at vi er trængt op i et hjørne, siger han.

– Det værste er, at der ikke er nogen, der tror på, at de her regler gør en forskel. Vi er kun ganske få fiskere tilbage her, og det ændrer ingenting at tvinge os på land.

Forsøgsfiskeri

Frank Theodorsen, der sammen med sin bror Thomas ejer jernskibet SG 92 Gi-Bri, har prøvet at fiske med de nye redskaber.

– Selv med vores større fartøj fungerer det på ingen måde optimalt, siger han.

– I et forsøgsfiskeri med DTU Aqua fangede vi 20-25 procent færre fladfisk med det nye trawl. Det betyder også, at man skal bruge 20-25 procent mere diesel for at fange den samme mængde. Det kan ikke være godt for miljøet.

Et liv med fiskeriet

Folmer Hansen er 69 år. Han har fisket, siden han var 10. Som barn roede han ud efter fisk efter skoletid, og siden han var 15, har fiskeriet været hans fuldtidsarbejde. Siden 1978 har han været selvstændig med eget fartøj.

– Jeg har aldrig lavet andet, og jeg vil gerne fortsætte. Det er farligt bare at sætte sig hen i sofaen og lave ingenting, siger han.

– Jeg synes også, det vil være usagligt, hvis man lukker helt ned. Den fiskerikommission, man nedsatte, anbefaler, at man lader 10 procent af Bælthavet være åbent for fiskeri, siger han.

Men indtil videre ligger Marie stille i havnen, mens Folmer Hansen og kollegerne venter på en afklaring.

– Vi har brug for at vide, om vi overhovedet har en fremtid som fiskere, for sådan som det er nu, har vi hverken mulighed for at fiske eller komme ud af erhvervet, siger han.

Blæksprutter i stride strømme på Hirtshals Fiskeauktion

Aldrig før er der landet så mange blæksprutter i Hirtshals som nu, og det sætter skub i iværksætterdrømmene

Blæksprutter i stride strømme på Hirtshals Fiskeauktion

Aldrig før er der landet så mange blæksprutter i Hirtshals som nu, og det sætter...