Fra blot 104 tons i 2022 til 656 tons i 2025 viser, at der sket en stor udvikling i fiskeriet efter strandkrabber i Danmark.
Til sammenligning fangede sidste år i Norge kun 1,7 tons strandkrabber, skriver det norske medie Fiskerimagasinet.
Den store danske fangst af strandkrabber fik også opmærksomhed til Danish Ocean Clusters innovationsdag tidligere på året, hvor virksomheden Decameal, som samarbejder med DTU Aqua, præsenterede ambitiøse planer for fremtiden med strandkrabberne i centrum.
For at gøre fangst af strandkrabber mulig er der dog en række ting, der skal på plads.
En ny indtægtskilde for mindre fartøjer
Ifølge Decameal kan små enmandstejnebåde lande flere hundrede kilo om dagen, særligt i lavvandede områder som Lillebælt.
Udfordringen er bare, at krabberne skal enten landes ekstremt friske eller fryses hurtigt for at bevare proteiner og de værdifulde stoffer og proteiner, de indeholder.
Strandkrabber er i øvrigt en af flere krabbearter, der kan benyttes. Derfor er Decameal interesseret i dybvandskrabber, taskekrabber og svømmekrabber, som alle er arter, der er tilgængelige i store mængder.
Fra pilotanlæg til storproduktion
Decameal har finansieringen på plads til at færdiggøre deres pilotanlæg, som indeholder de processer, der skal skaleres.
Senere skal finansieringen findes til et stort anlæg, der skal kunne arbejde med 40.000 tons rå krabber, som skal omdannes til 11.000 tons færdigvarer til foderindustrien
Produkterne sælges i første omgang til foderproducenter, der tilsætter det i foder til blandt andet kyllinger for at få en flottere gul farve på æggeblommerne.
Strandkrabber er også i mindre mængder blevet brugt af danske restauranter, og krabber bliver desuden frosset ned og solgt som agn.
