Fiskeriskolen på tur: Et brag af et punktum i Strandby

Sidste stop på Fiskeriskolens tur rundt i landet var i Strandby, og her diskede de lokale fiskere op med jomfruhummere

Fiskeriskolens tur rundt til de nord- og vestjyske havne med hverve-kampagne “Vi fisker med vilje” er nu slut. I 14 dage har de sejlet rundt med deres fartøj Athene og budt unge mennesker inden for – og sidste stop var i Strandby. 

Fredag og lørdag var fartøjet at finde i fiskerbyen, og der var travlheden på kajen. Masser af skoleklasser kiggede forbi. Her kunne de besøge Athene, men også et par af de lokale fartøjer Stjerne og Bella-Emil. 

Og nå ja, så var der selvfølgelig også jomfruhummere. Strandby Fiskeriforening havde sørget for lidt friskfangede lækkerier. Man kan da altid klemme en lille hummer ned?

Vi ses på en ny tur i 2021!