Hvide Sande Røgeri er klar med frisk fisk i vinterferien

Take-Away er et hit – lækre tapas-anretninger er populære

af Nancy Frich

Hos Hvide Sande Røgeri er butikschef Janne Kristensen fuldstændig klar til vinterferien, hvor vestkyst byen forventer stort rykind i de store sommerhusområder.

– Vi har fyldt disken op med masser af lækker frisk fanget fisk. I øjeblikket er der højsæson for ikke mindst torsk, hellefisk, mørksej og skrubbe, så på disse arter er der særlig stor efterspørgsel. Men derudover er rødspætten jo altid populær og så må vi ikke glemme, at stenbiderrognen er på sit højeste netop nu, fortæller Janne Kristensen.

Den flere meter lange disk med røgvare bugner også af lækkerier.

– Vi ryger hver dag, så det er altid helt friske varer der er i disken. Makrellen har vi altid med flere forskelligt slags smag, men pebermakrellen er altid en vinder. Ny røgede sild er også et hit, men mange prøver sig også frem med mange af de andre specialiteter, som vores røgmester Henrik Olesen finder på at putte i ovnen. Lige nu er røget torskerogn og stenbideren noget af det vore kunder efterspørger, forklarer Janne Kristensen, som også hver dag har et hav af lækre fiskesalater at byde på.

I lystet af Corona-tiden, hvor Røgeriets restaurant Spisestedet er lukket ned, er det blevet populært at hente Take-Away på Røgeriet.

– Vi har lyttet til, hvad vore kunder gerne vil have med hjem til en god frokost og det er især vore rødspætter med forskelligt tilbehør eller lavet som et stjerneskud vi har succes med. Så selv om restaurant Spisestedet er lukket, er der især i weekenderne travlhed i køkkenet. Vi har også vores Tapas-anretning som mange bestiller. På fadet er der rigeligt til to personer og den rækker også fint til en let frokost for fire. Den er populær, for ikke alene er der forskelligt med røget fisk, salater, rejer og fiskefrikadeller. Alt tilbehør er også med på fadet, så den er klar til at sætte direkte på bordet. Nemmere kan det ikke være, når det skal være lidt lækkert, fastslår Janne Kristensen, som har kaldt ekstra ekspedienter på arbejde hele uge syv, så kunderne i raskt tempo kan blive ekspederet.

Ny bestyrelse valgt i Bønnerup

På grund af uenigheder i Bønnerup Fiskeriforening har der været ekstraordinær generalforsamling

Ny bestyrelse valgt i Bønnerup

På grund af uenigheder i Bønnerup Fiskeriforening har der været ekstraordinær generalforsamling