Over-auktionsmester og driftig erhvervsmand fylder 60

Onsdag fejrer Michael Lodahl, adm. direktør i Danske Fiskeauktioner, 60 års fødselsdag

Michael Lodahl ejer og driver Danske Fiskeauktioner. Arkivfoto

Michael Lodahl er ikke just fremmed i fiskeribranchen. Som adm. direktør i Danske Fiskeauktioner er han et velkendt ansigt ved Vestkysten, og onsdag fylder han 60 år.

Han er oprindeligt uddannet skibs- og bådebygger, og han har gennem årene vist sig som en driftig mand med en forkærlighed for det maritime. I Thyboørn går han for at være en af de mest betydende erhvervsfolk, der står bag mange initiativer. Ikke kun som direktør i Danske Fiskeauktioner, men han har også haft en finger med i frysehallen, restauranter og stevedorevirksomheder, skriver Lemvig Folkeblad. Han er også medejer af Thyborøn Invest.

Michael Lodahls arbejde med Danske Fiskeauktioner går tilbage til 2006. Her spurgte fiskerforeningen, om han var interesseret i at overtage fiskeriauktionen. Det var lige, da man var begyndt at holde auktion over Internettet, men desværre udeblev de udenlandske opkøbere, og auktionen skrantede. Michael Lodahl tog udfordringen op, og efter visit i Holland kom der fart på auktionen. Han fik ændret på systemet, og siden har han også overtaget auktionerne i Hvide Sande og Thorsminde under navnet Danske Fiskeauktioner.

Michael Lodahl bor i Harboøre. Han har tre voksne børn og er gift med Heidi.

Stort tillykke!