Kæmpe gevinst ved muslinger i dyrefoder

Dyrkning af muslinger i danske fjorde slår flere fluer med ét smæk. Bedre havmiljø, grønnere landbrug, sundere dyr, mindre import af soja

Der er store miljømæssige gevinster ved at dyrke muslinger i de danske fjorde. Det er blevet dokumenteret for nylig i en ph. d.-afhandling.

Både for vandmiljøet – og nu også for de danske landmænd og deres dyrehold.

Muslingerne optager store mængder kvælstof og i mindre udstrækning fosfor fra vandmiljøet – og ovenikøbet lagrer de CO2.

Derudover vil protein fra muslingerne i dyrefoder også gøre det muligt at begrænse importen af soja til foder, fordi danske foderkilder såsom raps bliver tilstrækkeligt proteinholdige, når man tilsætter muslingerne, skriver Effektivt Landbrug.

Indtil videre har det været for dyrt at fremstille dyrefoder, som indeholder muslinger.  

Men administrerende direktør hos European Proteins, Jens Legarth, mener dog, at de har knækket koden.

-Vi bruger ikke penge på tørring af muslingerne, vi konserverer på en anden måde, hvor vi bruger den gamle teknologi fermentering. Og så bliver det en rigtigt god forretning for både landmanden og den kommende foderfabrik, samtidig med at vi gavner vandmiljøet.

-Hvis du vil gøre havet rent, så er muslingen vejen. Det er dokumenteret, at muslinger ikke kun forbedrer vandkvaliteten gennem filtrering af vandet og opsamling af næringsstoffer. De påvirker også de næringsstoffer, som allerede er samlet i havbunden på de danske fjorde, siger Jens Legarth.

Skat slår fast: Udenlandske fartøjer skal også betale CO2-afgift

Skat har opdateret sin vejledning om CO2-afgiften og slår her fast, at udenlandske fartøjer i alle tilfælde skal betale CO2-afgift, når de tanker i...

Skat slår fast: Udenlandske fartøjer skal også betale CO2-afgift

Skat har opdateret sin vejledning om CO2-afgiften og slår her fast, at udenlandske fartøjer i...