Spændende tider hos Granly Diesel

Granly Diesel holder skarpt øje med fremtidens brændstof og har flere brintløsninger på hylderne

Det er spændende tider for de virksomheder, der arbejder med salg og service af motorer og generatoranlæg til fiskeriet og de øvrige brancher til søs.

For de mange krav og ønsker til grøn

omstilling gør, at der forskes i og eksperimenteres med nye løsninger som aldrig før, og ingen ved helt endnu, hvad fremtiden bringer.

– Alle er begyndt at røre på sig, men

ingen ved, hvad der bliver fremtiden inden for marine – om det bliver brint, metanol, ammoniak eller noget helt fjerde, konstaterer Preben Vogt, der er direktør i Granly Diesel.

– Mit eget bud er, at den kystnære

trafik kommer til at køre på brint, og at de store tankskibe og containerskibe kommer til at køre på metanol og ammoniak. Men det er en vild verden lige nu. Der er ingen, der kan sige, hvor vi er om ti år, siger Preben Vogt.

– Cummins har dog allerede lanceret

to forbrændingsmotorer, der kører på brint, og en ”fuel cell”, der omdanner brint til power, siger han.

Og det er ikke bare spændende tider. Der er også nok at se til hos

Granly Diesel.

– Vi har meget travlt, og samtidig

ser vi ind i verden, der er meget omskiftelig. Leveringssituationen world wide er meget usikker. Derfor har vi valgt at opbygge et stort Cummins-lager, så vi altid er klar med hurtig levering – også til fiskeriet, siger Preben Vogt.

Fiskerne holder igen

Preben Vogt fortæller, at mange fiskere er tilbageholdne med at skifte

deres gamle motor ud – ikke kun på pga. hårde tider i fiskeriet, men også fordi, der er kommet nye regler på området.

For siden 1. januar 2021 har nye

motorer skullet leve op til de såkaldte IMO Tier 3-regler for udledning af kvælstofoxider (NOx).

– De nye regler har gjort, at det er

blevet noget dyrere at skifte motoren ud, og derfor er der mange, som vælger at få renoveret deres gamle motor i stedet for at skifte den ud. Men det kan man selvfølgelig ikkegøre for evigt – på et tidspunkt bliver man nødt til at skifte den ud, siger Preben Vogt.

Regelændringen betød også, at de

sidste måneder af 2020 blev mere end almindeligt travle hos Granly Diesel, fordi rigtig mange fiskere valgte at anskaffe sig en ny motorumiddelbart inden, de nye regler trådte i kraft.

Svært at lskaffe folk

Granly Diesel beskæftiger 42 medarbejdere fordelt på to afdelinger,

en i Esbjerg og en i Lejre.

Preben Vogt fortæller, at man gerne

vil udvide medarbejderstaben, men at det er svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

– Vi mangler skibsmontører, men

vi har meget svært ved at få nogen, selv om vi søger og søger. Det hænger sammen med, at der bliver uddannet alt for få, fordi man har så travlt med at sende unge mennesker i 9. og 10. klasse videre på handelsskole og gymnasium, uanset om de egner sig til det eller ej, siger Preben Vogt.

– Da jeg var knægt, fik man det at

vide, hvis man ikke havde de helt store boglige evner, at så skulle man nok overveje at blive håndværker. Det er man holdt op med, og det gør, at der er rigtig mange, som ender med at spilde tre år på noget, de ikke egner sig til. Så er det da bedre at sende dem i mesterlære, siger han.

Hos Granly Diesel går man efter altid selv at have seks lærlinge under

uddannelse.

– Vi lagde for mange år siden den

strategi, at når nu det er svært at skaffe medarbejdere, så må vi sørge for at uddanne dem selv. Det er noget, vi gør meget ud af, men det er heller ikke nemt at skaffe lærlinge, siger Preben Vogt.