Maritim virksomhed sigter mod at blive CO2-neutral

Nordhavn Power Solutions A/S tager handsken op i forhold til grønne løsninger. De sigter mod at blive en CO2-neutral virksomhed

Nordhavn Power Solutions A/S leverer bl.a. grønne løsninger til den maritime sektor i form af motorer, generatorer og nødstrømsanlæg. 

Men nu har de taget skridtet videre, og ifølge CEO Søren Rasmussen er virksomheden nu kommer frem til, at fokus skal være på at reducere det CO2-aftryk, som de selv sætter.

– Det gør vi ved at blive en selvforsynende virksomhed på energi, lyder det fra Søren Rasmussen i en meddelelse på deres hjemmeside.

Det vil de gøre ved at benytte sig af vedvarende energi.

– Vi investerer derfor bl.a. i solceller og tagvindmøller, som gør, at vores elforbrug i hele virksomheden bliver CO2-neutralt, når vi er endeligt i mål. Det betyder, at vores udledning bliver mindre og giver dermed en reduceret klimabelastning.

 

Vognpark på el

Det er ikke kun energiforbruget i virksomheden, der får en overhaling.

– Vi arbejder på at få vores vognpark over på el-drift. Der installeres ladestandere samt en batteribank, som er med til at lagre den overskydende energi – genereret af bl.a. solcellerne og tagvindmøllerne, beretter Søren Rasmussen og fortsætter:

– Vi er allerede i gang! Alt belysning er skiftet til LED for at reducere vores elforbrug. Vi er i gang med at hente tilbud og gør installationerne klar til at blive selvforsynende på energi. 

Målet for virksomheden er at blive CO2-neutral og første milepæl er ultimo 2022, hvor solceller og tagvindmøller er færdig monterede!