Alternativer til diesel er i disse år på alles læber. Også i den maritime sektor og fiskeriet – som den nordjyske brændselscelleproducent Blue World Technologies nu håber at få med på deres vogn.
De har udviklet en methanol-brændselscelledrevet hjælpekraftenhed, som kan erstatte konventionelle dieselgeneratorer til strømforsyning. Også brændstoffet er som udgangspunkt metanol, der kan fremstilles og dermed anvendes klimaneutralt.
Det fortæller Blue World Technologies til Energy Supply, der hidtil haft fokus på industrien og lastbiler.
– Særligt inden for de sidste par år har vi set, at brugen af bæredygtig metanol som skibsbrændstof er blevet en global trend, hvor flere og flere metanoldrevne fartøjer, krydstogtskibe og store oceangående containerskibe er blevet bygget, siger Mads Friis Jensen, medstifter og Chief Commercial Officer i Blue World Technologies.
Først og fremmest har de fokus på løsninger, som kan levere elektricitet ombord. Dernæst sigter virksomheden mod methanol-brændselscellesystemer til fremdrift.