Dampen og duften fra en plade fyldt med nyrøgede makreller fylder baglokalet i Møllers Fiskehus i Båring Vig på Vestfyn.
22-årige Mads Emil Møller har netop taget fiskene ud af den glohede rygeovn:
– Sådan en gang røgede makreller er en klassiker. Det kan alle lide, siger han med et smil og gør sig klar til dagens næste opgaver i fiskebutikken, der er indrettet i et gammelt garnhus i vandkanten ved Lillebælt.
Men selv om den unge fiskehandler gerne sælger klassikere som en røget smørfed makrel eller en nyflået rødspætte, stopper han ikke der:
– Faget som fiskehandler er fyldt med gode gamle traditioner, men det er ikke længere nok at kunne flå tre rødspætter og sælge dem. Som fiskehandlere skal vi give folk kendskab til mere ukendte fiskearter og få dem til at forstå, hvor lækkert det kan være at spise for eksempel lyssej eller hvilling. Hvis vi kun sælger de kendte fisk, ender vi med at kvæle os selv, lyder hans overbevisning.
Mads Emil Møller Hansen taler hurtigt og bruger hænderne for at illustrere sine pointer og sin passion. Han bærer en sort t-shirt med fiskehusets logo, hans fødder er placeret i et par solide arbejdssko, og smilet i hans ansigt er bredt og sommetider lidt genert.
Døgnet rundt – eller sådan næsten da – er der ild i hans hjerne med at finde på idéer og tiltag, der kan udvikle sortimentet i Møllers Fiskehus. Færdigretter er et stort hit hos kunderne, og Mads Emil har netop ansat en kok til at ’tage retterne til næste niveau’, som han siger.
– Vi lavede noget blomkålspuré med lange på toppen forleden dag. Det var kunderne ellevilde med, fortæller han.
Som det næste emne i rækken af tiltag kommer måltidskasser målrettet de travle børnefamilier, som får mad med fisk og tilbehør til tre dage. Og Mads Emil kan næsten ikke vente med at rulle det ud.
– Udvikling tænder mig, siger han og kører en hånd igennem det kortklippede hår.
Ikke fint at være fiskehandler
Mads Emil Møller Hansen var ikke ret gammel, da han første gang sneg sig ind bag disken i fiskebutikken og fik lov til at hjælpe med at lægge røgvarer på plads. Det var hyggeligt at være en del af.
Han havde som ung teenager ingen idé om, hvad han skulle senere i livet, men valgte at begynde på handelsskole. Efter ni måneder droppede han ud igen.
– Det var simpelthen ikke mig. Det har skole nok bare aldrig været. Jeg trængte til at se noget andet, så jeg tog til Nordjylland og fik arbejde i en fiskebutik i Thisted. Det kunne jeg godt lide, fortæller Mads Emil, som efter opholdet blev enig med sin far, Erik Møller, om at få læreplads i butikken og tage uddannelsen som fiskehandler.
– Jeg havde ikke regnet med det og heller ikke presset på. Mine ældre børn er akademikere. Og det med at blive fiskehandler er jo ikke fint, siger 60-årige Erik Møller, mens Mads Emil lytter med.
Han er ligeglad med, hvad andre skulle synes er fint:
– Når du arbejder med fisk, skal det gå hurtigt, og det kan jeg godt lide: Hvad er der på auktionen til morgen, og hvordan håndterer vi det, der kommer ind? Hvilke røgvarer skal der være i dag? Og hvilke tapasplatter vil vi lave? Du kan forny dig hele tiden.
Erik Møller fortæller, at Mads Emil bidrager med en masse god energi og idéer, som han ofte får til at leve.
– Han er sgu sjov at arbejde sammen med, og vi supplerer hinanden godt, siger Erik Møller, der i foråret 2026 gjorde Mads Emil til medejer med 20 procent af virksomheden.
Vi skal vise folk god fisk
I sommeren 2026 udvidede Møllers Fiskehus med en afdeling i Odense – og der er flere nye butikker på vej. Dynastiet rummer også Båringskov Badehotel, hvor der hver aften hele sommeren er en stor, velbesøgt fiskebuffet.
Og så gør Mads Emil og hans far alt, hvad de kan for at deltage på forskellige festivaler og markeder for at vise folk, hvad god fisk er. Ligesom de er aktive med videoer på Facebook.
– Vi skal være gode til at gribe formidlingsstokken og give folk noget, de ikke kender fra mormors kogebog, lyder det fra Mads Emil, som har et godt samarbejde med tre kystfiskere ved Lillebælt. Resten af varerne får de fra fiskeauktionen i Hirtshals.
Når Mads Emil møder ind i fiskehuset om morgenen, er han altid glad. Han ser frem til at møde nogle af de i alt 120 medarbejderne og måske udvikle en ny fiskeret.
– Jeg elsker at være med her, og jeg er meget taknemlig for, at jeg fik muligheden for at komme ind, siger han, inden telefonen igen ringer, og han springer af sted for at passe resten af dagens opgaver.
