Er du syg, eller knirker kroppen?

Så fortvivl ikke. Gennem PensionDanmarks sundhedsordning er der hjælp at hente

Danske fiskeres pensionsordning gennem PensionDanmark indeholder også en sundhedsordning. Her er der hjælp at hente, hvis kroppen er begyndt at knirke efter det hårde slid om bord på fartøjet. 

På næsten 8oo klinikker landet over står godt 2.800 fysioterapeuter og kiropraktorer klar til at hjælpe med at behandle og forebygge smerter og skader. Online-adgang til læge og psykolog er også blandt de mange muligheder i PensionDanmarks sundhedsordning.

Der er fri adgang til behandlinger uanset, om dine problemer er opstået gennem arbejdet eller ej. Du bestiller tid i PensionDanmarks app (”Din Pension”) eller på pension.dk. Du kan også ringe til sundhedsordningen på 7010 0806 alle hverdage kl. 8-18.

 

Også online hjælp

Kniber det med at finde tid til at gå til lægen, fordi det er godt fiskevejr, eller du bliver syg, mens I er langt fra land? Så kan sundhedsordningen også hjælpe.

I sundhedsordningen har du nemlig også adgang til online læge og psykolog, hvor du – via video – kan tale med en læge eller psykolog. Videosamtalen foregår via PensionDanmarks app eller via pension.dk.

Ventetiden er kort, og du kan ofte komme til samme dag eller aftale en tid en af de nærmeste dage, hvis det passer dig bedre.

Har du brug for medicin, kan du vælge at bestille det hos ApoPro Online Apotek – også via PensionDanmarks app. Bestiller du via app’en, skal du ikke betale for fragten, og du kan både få leveret håndkøbsmedicin og receptpligtig medicin.

Du kan læse mere om dine muligheder ved at gå ind på www.pension.dk/sundhed eller ved at trykke her 

Fiskeriet lander overenskomst med 3F

Ansatte på danske fiskefartøjer kan se frem til endnu bedre arbejdsvilkår, efter at DFPO, DPPO og 3F har indgået aftale om en ny 3-årig...

Fiskeriet lander overenskomst med 3F

Ansatte på danske fiskefartøjer kan se frem til endnu bedre arbejdsvilkår, efter at DFPO, DPPO...