Naturhistorisk Forening for Nordsjælland inviterer til åle-foredrag med Mads Christoffersen og Sune Riis Sørensen. Det skriver Hillerød Posten.
Foredraget finder sted onsdag 28. september kl. 19.30 i Kedelhuset, Fredensvej 12 B i Hillerød.
Det vil være en aften i ålens tegn, hvor to forskere fra henholdsvis DTU Aqua og Cowi fortæller om den fantastiske fisk.
Engang fandtes ålen i selv de mindste vandhuller, og ikke mindst dens gydevandring på ca. 6.000 km til Sargassohavet har fascineret mange igennem tiderne. Derudover har ålen været én af de allermest eftertragtede fisk at spise. Det og meget mere kan du blive klogere på.