Werner Larsson Fiskeeksport opfører nye faciliteter i Skagen Tørhavn

Hallen skal bruges til opbevaring af forarbejdede, krydrede brislinger, der skal modnes i en periode på op til 3 måneder, inden de kan distribueres videre

På omkring 8 uger, hvilket næsten må være rekordtid, har Werner Larsson Fiskeeksport A/S, fået opført en ny hal i Skagen Tørhavn beliggende på Niels Bohrs vej i industrikvarteret nordvest for Bøjlevejen.

Den nye hal – en såkaldt Rubbhall – er en isoleret teltbygning på 3000 m2 og den er ca. 15 procent bedre isoleret end en traditionel sandwich panelbygning. Hallen er egentligt et kølerum med temperaturer på mellem 0-5 grader celsius.

Werner Larsson Fiskeeksport A/S skal bruge hallen til opbevaring af forarbejdede, krydrede brislinger, der skal modnes i en periode på op til 3 måneder, inden de kan distribueres videre. De primære markeder er Sverige, Holland, Belgien, Tyskland, Spanien og Danmark – men der eksporteres til hele verden.

– Hele forløbet lige fra sagsbehandling og rådgivning fra kommunen og byggesagsbehandler til dialog med Skagen Havn, har været upåklagelig, og det er vi naturligvis meget glade for. Vi skal selv bruge omkring 2000 m2 til modningsprocessen af brislinger og vi forventer at leje de resterende 1000 m2 ud, siger direktør for Werner Larsson Fiskeeksport, Mads Larsson.”  

Nogle af fordelene ved en Rubbhall, foruden den hurtige opsætning er, at der er minimalt vedligehold, tåler alt slags vejr og så er den designet, produceret og monteret med høj fokus på sikkerhed og kvalitet. Desuden er den flytbar.

Direktør for Skagen Havn Willy B. Hansen ser det som positivt at tæt på alle arealer i Skagen Tørhavn nu er udlejet.

 – Tilsyneladende har flere virksomheder tilknyttet Skagen havn, har haft behov for yderligere opbevaringskapacitet, som ikke har krævet kajnær placering og her har Skagen Tørhavn vist sig at være et fornuftigt forretningsområde. Ved Skagen Havn er vi godt tilpasse ved at kunne imødekomme den ekstra opbevaringskapacitet, som Werner Larsson Fiskeeksport har efterspurgt, siger havnedirektøren. 

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå i stykker efter opsendelsen. Dermed skulle der ikke være...

Tyskere vil opsende rumraketter fra Nordsøen i løbet af sommeren

GOSA - som står bag opsendelserne - mener ikke, at nogen af raketterne vil gå...