Jens Borup har været medlem af bestyrelsen i FF Skagen siden 1986.
De seneste 16 år har han været formand.
I dag fredag aflægger han sin sidste beretning på FF Skagens generalforsamling.
I forlængelse af generalforsamlingen holdes en reception for Jens Borup.
Da Jens Borup kom med i bestyrelsen tilbage i midten af 1980’erne, beskæftigede FF Skagen cirka 40 medarbejdere.
Koncernen er siden dengang vokset markant, og den beskæftiger i dag cirka 350 medarbejdere.